Kend Dit Skib

254 177 Fod fra Forstævnens Forkant. Under disse Omstændig- heder vil Nedtrykningen For og Opløftningen Agter praktisk taget være ens. Hvor Forskellen er betydelig, vil Nedlryk- ning og Opløftning ved Stævnene være proportional med de to Længder fra Stævnene til Vippecentret henholdsvis, som tilsammen udgør hele Vandlinjens Længde. Saafrem der var begaaet en Fejl ved at anslaa Tyngde- punktets Beliggenhed, saa Metacenterhøjden var 442 Fod, i Stedet for 444 Fod, vilde Fejlen i Styrlastighedens Forandring- som beregnet, dog være mindre end 1/2 Tomme, en Fejl som i det praktiske Liv er uden Betydning. Eksempel II. Vi vil tage det samme Skib under de samme Forhold som før, men nu spørges der. Hvor langt skal de 100 Tons flyttes forefter for at Skibet skal ligge paa lige Køl? Dermed vil siges, at Styrlastigheden skal forandres 24 Tommer. Vi fandt, at det tog et Moment af 651 Fodtons for at forandre Styrlastigheden en Tomme. For de 24 Tommer vil der altsaa udkræves et Moment af 24 X 651 — 15,624 Fodtons, og Afstanden, de 100 Tons skal Hyttes forefter, er derfor 15,624 -1ÖÖ-=156/4Fod. Eksempel III. I det samme Skib med det tidligere Dybgaaende fyldes den største Bundtank, som antages at indeholde 210 Tons Vand. Find Forandringen i Styrlastighed derved. Ved Beregning af Forandringen i Styrlastighed, gaar man allid ud fra, at Vægten først lægges over Vandlinjeplanets Tyngdepunkt ved den Amning, Skibet vil faa. Dette vil for- øge Dybgaaendet ligelig For og Agter, hvis Vægten er lille i Forhold til Skibets Deplacement. Derefter flyttes Vægten til den Plads, den skal indtage og Forandringen i Styrlastig- hed findes paa samme Maade som i de foregaaende Eksempler. Fra Skalaen eller Kurven, som udviser Nedtrykningsvægten pr. Tomme, findes Tonstallet, som vil forøge Dybgaaendet en Tomme — Amningen vil være forøget ved at fylde de 210 Tons Vand i Bundtanken, og sætter vi »Nedtrykningsvægten 210 pr. Tomme til at være 30 Tons, vil Forøgelsen være -