Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
259
førte Trælast fra Norge. Selve Maalingsmetoden fremgaar
ikke af disse Forordninger, som i al Almindelighed fore-
skriver, at »saadanne Skibe skal maales og takseres for hvor
mange Læsler, de er drægtige, beregnede med 22 Tønder Korn
for hver Læst.
En ny Maalingsmetode, hentet fra Holland, blev paabudt
ved Instruktion af 9. Januar 1769. Den gik ud paa ved 6
indvendige Bredde- og Dybdemaal at udfinde Skibets Kubik-
indhold, heraf bestemtes efter et fast Omregningsforhold
Drægtigheden i Trælastlæster (à 4,000 Pund), som atter om-
sattes til Kommercelæster (à 5,200 Pund). Da de optagne
Maal imidlertid var for faa, og hverken viste Bundens eller
For- eller Agterskibets Form, passede Meloden kun for de
fyldige, hollandske Skibsformer, men gav altfor store Maal
for mere skarptbyggede Skibe, og var derfor til Hinder for
Skibsbyggeriets tidssvarende Udvikling.
Ved Instruktionen af 16. Januar 1830, indførtes en ny og
forbedret Skibsmaaling efter et Forslag, som nærmest var
udarbejdet af Flaadens daværende meget duelige Konstruktør,
Admiral Schifter. Metoden gik i Hovedtrækkene ud paa, gen-
nem en indvendig Opmaaling, og ved en Beregning efter den
saakaldte »Simpson’ske Approximations-Formel« tilnærmel-
sesvis at bestemme Lastrummets Størrelse i Kubikfod. Ved
at dividere dette Kubikindhold med 150 fremkom Skibets
Drægtighed i Kommercelæster; idet man efter en erfaringsvis
funden Regel gik ud fra, at 150 Kubikfod af det maalte
Rumfang svarede til en Bæreevne af 5,200 Pund.
For Datidens Skibsformer maa denne Metode (noget for-
bedret i 1838) siges at have været særdeles fyldestgørende, og
det var med fuld Føje, at den gennem en længere Aarrække
blev anset for at være den bedste *if alle da benyttede Me-
loder, hvorfor den ogsaa blev efterlignet i andre Landes Han-
delsflaader, saaledes i Norge, Bremen, Oldenborg, Hannover
og Preussen (1862).
Den med det danske System som Mønster affattede nor-
ske Instruktion af 1845, havde dog visse Fortrin i forskellige
ikke uvigtige Retninger.
Ved den danske Skibsmaalings-Instruktion af 27. Maj
1861 bestemtes det, at Fradraget i Dampskibenes Brutto-Ton-
nage skulde ske efter nøjagtig kubisk Udmaaling af alle de
Paagældende Rum, deriblandt ogsaa Kulkasserne. Det er
denne Regel, som efter at være optaget af Preussen i 1862