Kend Dit Skib

347 midlertidige Lov om Skibes Dybgående og Lastelinje af 14. Maj 1909, er videre Modstand gjort ørkesløs her i Landet, dens § 4 har et bestemt Bud til alle Skibsførere, idet den bestemmer, at: »Hvis et Skib er lastet i Strid med de i denne Lov og de i Henhold til samme foreskrevne Regler, skal Skibet anses som usikkert og kan stoppes af vedkommende Myndigheder,« og Sølovens §§ 26 og 87 lægger Ansvaret for Skibets Sødygtighed paa Skibsføreren. Selv om Myndighederne anbringer Lastelinjerne og ud- steder Fribordsbrevet, maa det dog være baade af Vigtighed og Interesse for enhver nuværende og vordende Skibsfører, at faa en klar Forestilling om de Reglers Anvendelse, der bestemmer Skibets Fribord. Da alle øvrige eksisterende Fribordsregler i Hovedtræk- kene er bygget med Board of Trades Regler som Grundlag, vil vi i det følgende behandle tlisse Regler, som de indehol- des i »Instructions to Surveyors« og bestræbe os for at ud- rede og forklare dem. For at holde Trin med Udviklingen af Skibstyperne, har nemlig de oprindelige Regler faaet ad- skillige Tillempninger, ligesom der i Tidens Løb er givet mange Anvisninger for at opnaa en ensartet Anvendelse; men dette har medført, at de er blevet meget knudrede og ind- viklede. Ved Udarbejdelsen af Fribordstabellerne har man ind- delt alle Skibe i 4 Hovedtyper saaledes, at ethvert eksiste- rende Skib skal kunne henføres under en af Hovedtyperne. Tabellerne har man givet Bogstavbetegnelse i følgende Orden: A. for Skibe af højeste Klasse med et eller flere Dæk, og som ikke er spar- eller awningdækket. B. for spardækkede Skibe med højeste Klasse. C. for awningdækkede Skibe med højeste Klasse. D. for Sejlskibe med højeste Klasse. Som Grundlag ellen Udgangspunkt for hver af disse Typer har man saa bestemt sig et saakaldet Normalskib, d' v s et Skib, for hvilket der er fastsat et Forhold mellem Længde. Bredde og Dybde, Størrelsen af Spring og Bjælke- bugt samt Materialdimensioner og Styrke. Normalskibet antages endvidere at være glatdækket, saa- ledes at dets Hoved eller øverste Dæk gaar i jævn Flugt fra For til Agter uden noget Brud. Springet antages at danne