Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
en jævn Kurve og have en saadan Form, at det maalt paa
Vs af Skibets Længde Ira Stævnene er 55 pCt., ved af
Længden 26 pCt. og ved 8/s af Længden 7 pCt. af den Stør-
relse, det har maalt ved Stævnene. Størrelsen af Middelsprin-
get (Middeltallet af Springet For og Agter) i Tommer, er sat
til 710 af Skibets Længde + 10 Tommer, altsaa for et 200
Fod langt Skib skal Middelspringet være + 1'0 = 30 Tom-
mer.
Bjælkebugten er sat til */4 Tomme pr. Fod af Midter-
bjælkens Længde.
Skibet antages endvidere at være bygget med alminde-
lige Spanter og Kontraspanter (ikke Dybspanter eller Bulb-
spanler) samt med almindelige Bundstokke, altsaa uden dob-
belt Bund. Øverste Dæk antages at være af Træ.
Dybdens Forhold til Længden i Normalskibet, er for
Dampskibe antaget al være som 1:12 og for Sejlskibe som
1:10. Som Grundlag for Materialdimensioner og Styrke for
Normalskibet, har man valgt Lloyds Regler af 1885. Her
maa dog bemærkes, at der for awningdækkede Skibe i 1906
er indført visse Forandringer. Se under denne Type Side 000.
Selv om et Skib ikke opfylder Fordringerne, der stilles
efter Reglerne af 1885, er der dog intet til Hinder for,
at det kan faa tildelt Fribord, kun bliver dets Fribord da
bestemt i !■ orliold til Skibets virkelige Styrkegrad, sammen-
lignet med den Styrke, det vilde have, dersom det var byg-
get efter Reglerne af 1885. Et Skib behøver derfor slet
ikke at have Klasse for at faa tildelt Fribord, men ved Fast-
sættelsen af dets Fribord vil det blive nøje sammenlignet
med Normalskibet af samme Type og del tildelte Fribord
vil blive i Overenstemmelse med den deraf følgende Bedøm-
melse.
Ved Fastsættelse af Fribordet for et Skib af en given
Type, er der to Hovedhensyn ,der er de bestemmende.
I. At Skibet ikke maa lastes dybere, end at det vedblivende
er i Besiddelse af dets søgaaende Egenskaber.
II. At Skibet ikke maa lastes saadan, at dets Forbindelser
udsættes for uforsvarlige Kraftpaavirkninger.
Disse to Hovedhensyn er ganske tydeligt adskilte.
Et Skib kan godt være saa stærkt bygget, at det kan