derefter udregnede Tonnage, ikke svare til de Maal og den
Tonnage, der forudsættes for Normalskibet af samme Ho-
veddimensioner, og det vil den udledede Tonnage-Fyldig-
hedsgrad ikke heller. Dersom Skibet har dybe Spanter, vil
Tonnagen være maalt mindre, end Nonnalskibets og følge-
lig bliver Fyldighedsgraden ogsaa mindre; for at faa den
rigtige Koefficient, korrigeres Bredden som angivet i det fore-
gaaende.
For Lastdampere af almindelig Form og med dybe
Spanter, vil den korrigerede Koefficient blive omkring 0,01
større.
ft
*
s
&
4
-V
Q
I
Fig. 132 og 133.
I et Skib med dobbelt Bund gennem hele dets Længde,'
vil Fyldighedsgraden blive lidt større, end den skulde være
for samme Skib, hvis det var bygget med almindelige Bund-
stokke; derfor maa Brøken 0,02 subtraheres fra den paa
sædvanlig Maade fundne Fyldighedsgrad.
Hvor der findes et Bundtanksystem under For- og Agter-
rummene, men almindelige Bundstokke over en Del af Ski-
bets midterste Længde, f. Eks. under Kedel- og Maskinrum,
dér beregnes Tonnagen af en imaginær Bundtank paa dette
Sted, og denne Tonnage subtraheres fra den i Maalebrevet
angivne Tonnage under Dækket. Skibet kan derefter betrag-
tes som om dets Bundtanksystem var gennemgaaende. Dyb-
den i Rummet maales i saa Tilfælde til Garneringen paa
Tanktoppen, og den før nævnte Subtrahend anvendes paa
Fyldighedsgraden. Har Skibet Bundtank midtskibs, men al-