Kend Dit Skib

15 Lad os prøve os videre irem. Paa Pig. 9 ses en Vægt- stang AB med Vægte paa hver Side af henholdsvis 2 og 4 Tons i Afstande af 2 og 4 Fod fra Hvilepunktet. Momenterne m. H. t. dette Punkt er lige store, og det er indlysende, at Vægt- slangen har sit Hvilepunkt i Tyngdepunktet al den samlede Vægt. Lad saa yderligere en Vægt paa 3 Ions (vist ved den stiplede Kvadrat) blive ophængt paa Enden al Vægtstangen ved B 6 Fod fra Hvilepunktet Hvor vil Tyngdepunktet^ nu være? Momenlerne har ved B et Overskud af 3X6 — 18 Fodtons, som maa divideres med hele Vægten for at se, hvor langt Tyngdepunktet har vandret i Retning al B og bliver I8/15 = i1/. Fod. Fig. 9. Tyngdepunktet. Dersom vi i Stedet for at forøge Vægten bort log Væg- ten paa 2 Tons, fra B-Siden, hvilken Indflydelse vil det have paa Tyngdepunktet? Momentet ved A vil faa et Over- skud af 2 X 2 = 4 Fodtons, og dette divideret med hele Væg- ten, som nu er 2 + 4 + .4 = 10 Tons, vil være 4/10 eller % Fod, som Tyngdepunktet er vandret henimod A. Det er absolut nødvendigt for at forslaa de følgende Af- snit tilfredsstillende, al Læseren gør sig fuldtud fortrolig med Principerne for Momenter, som vist i dette Afsnit. Naar som helst flere Vægle paa en eller anden Maade er forbunden som vist i de foregaaende Eksempler, vil Systemets samlede Vægt altid virke gennem det fælles Tyngdepunkt. Vil man ved Hjælp af Momenter finde Tyngdepunktet al Skib og Ladning, beregnes først, hvor langt Tyngdepunktet ligger fra en af Stevnene, og dernæst, hvor meget det flyttes, ved at skifte Vægte i langskibs Retning. Nøjagtig samme Be- regningsmåde maa anvendes for at finde Tyngdepunktets Højde over Kølen og ligeledes, hvor meget det flyttes ved at