Kend Dit Skib

4- rc fang ogsaa være det samme som før; men der er en ujævn Fordeling imellem Vægt og Opdrift paa Skibets hele Længde. Idet vi henviser til Tegningen, vil t. Eks. Skibets Ender 1 og 5, skønt finskaarne, dog have en betydelig Vægt, som yderligere forøges af Hytte og Bak. For at flyde er de derfor nødsaget til at nedtrykkes, indtil de har borttrængt et Rumfang Vand, svarende til deres egen Vægt, som vist paa Tegningen. I Afdelingerne 2 og 4 tiltager Rumfanget og Fyldigheden hurtigt, her er Vægten i Forhöld til det indesluttede Rumfang lille, som Følge heraf flyder disse Afdelinger med et mindre Dybgaaende end oprindelig. Afdeling 3 er den fyldigste Del af Skibet og har størst Flydeevne, her ligger imidlertid Skibets Maskiner og Kedler •og disses Vægt foraarsager, at Afdelingen faar et større Dyb- gaaende, end den havde, før Skibet blev delt. Vi ser saaledes, som vist ved Pilene, at der over hele Skibets Længde virker en Række opad og nedad virkende Kræfter, arbejdende hen til at forandre Skibels langskibs Form; dette maa der lages Hensyn I il af Skibsbyggeren eller Konstruktøren. Et Skib maa konstrueres saaledes, at det ikke alene er stærkt nok til at modstaa Kraftpaavirkningerne, men at der end ikke kan ses Tegn paa, at saadanne findes. Kraftpaavirkninger under Lastning. Det kan nemt ses, at ovennævnte Kraftpaavirkninger let kan forøges ved Last- ning. Anbringer vi t. Eks. en Stykgodslast saaledes, al de sværeste Vægte ligger nærmest ved Skibets Ender, hvor Op- driften er mindst, vil disses Tilbøjelighed til Nedtrykning for- eges i en betydelig Grad. Bestræbelserne bør derfor gaa ud paa at fordele Ladningens sværeste Dele saaledes, at der op- naas Ligelighed mellem Vægt og Opdrift, saa at disse saa vidt muligt holder hinanden i Ligevægt. Paa den Maade bliver det muligt al faa Kraftpaavirkningerne for det lastede Skib til at være mindre end for det lomme Skib i roligt Vand. Naar vi tænker paa de Kraftpaavirkninger, som skyldes Skibets Arbejden i Søgang, vil det vise sig endnu tydeligere, hvor stor Virkning, daarlig Stuvning kan have. Foruden de lodrette Kraftpaavirkninger, Skibet er udsat for. naar det flyder i Ligevægtstilling, er (1er ogsaa sammen- trykkende Kræfter, som virker paa hele den nedtrykkede Del af Skibet (se Fig. 15). Det maa erindres, at Vandets Tryk virker vinkelret paa de nedsænkede Ydersider. Medens der saaledes er et opadgaaende Tryk, som bærer Skibet, er der