de Kraftpaavirkninger, et tomt Skib med fyldte Skarpballast-
tanke udsættes for, og ogsaa paa de skadelige Virkninger, der
opstaar ved at stuve svære Vægle tæl ved Skibets Ender.
Antag, al Dragerens Tvær-Areal er ens for hele dens Længde.
Del bøjende Moment af hver Vægt vil være 10 X 50 500
Fodtons ved Understøttelsespunklet. Tilbøjeligheden til Jîrud
eller Bøjning 10 Fod fra Støttepunktet vil være 10 X 40 400
Fodions og 20 Fod fra Støttepunktet 10 X 30 = 300 Fodtons
o. S v. Tilbøjeligheden lil Brud eller Bøjning er altsaa størst
paa Midten, nemlig i Understøttelsespunktet og aftager, efter-
som Vægtstangsarmen forkortes henimod Enderne.
Fig. 29. Kraftpaavirkninger paa en Stang, der,er belastet ved Enderne.
Bøjningsmomenterne paa et hvilket som helst Sled, fra Mid-
ten til Enden af Stangen kan anskueliggøres paa følgende
Maade:
Lad W = Vægten hængt paa Dragerens Ender.
» L = Dragerens halve Længde (fra Midten til Enderne).
» M = Det største Bøjningsmoment (som findes ved Midtpunktet).
Sæt M lig Vægt multipliceret med Vægtstangsarmens Længde "W X L
= 10 X 50 = 500 Fodtons ved Stangens Midte. Forbind C med W.
Dersom M afsættes efter en vilkaarlig valgt Skala, saa kan
man, naar man benytter samme Skala, aflæse Bøjningsmomen-
tet paa et hvilket som helst Sted imellem Støttepunktet og
Vægten. Der er et lignende Forhold til Siede i et Skib, som er