Kend Dit Skib

45 bølgebaaret i Midten af dets Længde; i denne Stilling findes den største Kraftpaavirkning ligeledes midtskibs og der om- kring. De Hensyn, man ved Skibets Konstruktion taget til disse Kraftpaavirkninger, og den store \ ærdi, som tillægges Overbygninger som f. Eks. lange Brodæk over Midten ai Skibet, der giver Skibet forøget Styrke og Bøjningsmodstand, vil blive omtalt senere. Lad os antage, at Stangen i Fig. 29 og 30 har et Ivær- snitareal af 4 □Tommer, saa kan Spørgsmaalet stilles: Er det muligt med Bibeholdelse af samme Tværsnitsareal at for- dele Materialet saaledes, at det faar større Modstandsevne imod Bøjning i Længderetning? Lad Stangen valses, til den blivci 8 Tommer X 1/2 Tomme (samme Tværsnilsareal som iøi! med Længden uforandret. Del vil let ses, at naar Slangen (eller Pladen, som den nu kaldes) bliver understøttet paa Midten med den brede 8 Tommer Side liggende vandret, og der an- bringes Vægte ved Pladens Ende, vil Modstandsevnen imod Bøjning være mindre, end da Pladen havde Stangform. Stil- les Pladen derimod paa Kant, saaledes at den 8 Tommer Side staar lodret, vil Modstandsevnen imod Bøjning være større, end da Pladen var af firkantet Form. Lad os under- søge denne Forskel i Modstandsevne med samme Tværsnits- areal lidt nærmere. Fig 31. En lodret staaende Plades Modsland imod Bøjning. Lad Fig. 31 forestille vor 8 Tommer X '/2 Tomme Plade med den brede 8 Tommer Side staaende lodret, og lad A være den neutrale Akse, det vil sige, en tænkt Linje, gaaende i Midten af Pladens Bredde, og paa hvilken der ikke øves nogen Kraftpaavirkning. her altsaa 4 Tommer Ira hver at Pladens Kanter. Lad os tænke ös Vægte hængt paa Enderne af Pladen og iagttage, hvad der maa ske, før den kan bøjes eller brydes. Den øverste Kant maa udvides eller strækkes, og den nederste Kant maa sammentrykkes. Jo bredere la- den er, desto større vil Modstanden imod Strækning være