Kend Dit Skib

46 paa Pladens Overkant og imod Sammentrykning paa dens Un- derkant. Det vil ligeledes ses, at jo mere vi nærmer os den neutrale Akse, jo mindre Strækning eller Sammentrykning be- høves der for at frembringe samme Bøjning, og i den neutrale Akse er der hverken Strækning eller Sammentrykning. Baade Teori og Forsøg lærer os, at vor 8 Tommer X 1IZ Tomme Plade, naar den brede Side staar lodret, bar 4 Gange saa stor Modstandsevne imod Bøjning, end den havde som Stang med kvadratisk Tværsnit 2 Tommer X 2 Tommer. Lo- ven herfor lyder saaledes: »Pladens eller Stangens Modstands- evne imod denne Art Kraftpaavirkning varierer som Kvadratet af Pladens eller Stangens Dybde og staar i ligefremt Forhold ti! dens Tykkelse.« Modstanden imod Bøjning kan yderligere forøges ved at omdanne Pladen til en Bjælke eller Drager, idet der anbringes, en Bulb paa Pladekanten, som vist ved A i Fig. 32, eller ved at sætte Flanger paa Pladens Over- og Underkant, hvor den strækkende og sammentrykkende Kraftpaavirkning er størst. Eksempler paa at omdanne en Plade til en Drager eller Bjælke vises paa Fig. 32. (Kraftpaavirkninger, Strækning og Styrke bliver udfør- ligere behandlet i Forfatterens Bog »Steel ships their construc- tion and maintenance«). Fig. 32. Drageres Modstand imod Bøjning. Skibstyper, som er mest udsat for at overanstrenges. Prin- cipet for en Plade eller Drager, gælder ogsaa for et Skib, thi ret betragtet er dette ikke andet end en stor hul Drager. Efter de Undersøgelser, vi har underkastet en Drager, kommer vi til følgende Slutninger: 1. At Skibe af stor Længde er udsat for overordentlig store Bøjningsmomenter i Søgang og kræves derfor større langskibs Styrke end kortere Skibe. 2. At lange fladbyggede Skibe har mindre Modstandsevne end dybere Skibe imod Strækning og Sammentrykning, de kræver derfor yderligere langskibs Forstærkning.