4-
3. At alle Skibe iiiaa have størst Materialstyrke midtskibs
og der omkring og, at Styrken kan nedsættes gradvis lienimod
Enderne.
Kraftpaavirkninger i Søgang. Ved at studere det i Fig.
28 fremstillede Skib, vil det ses, at Enderne er baaret af Bøl-
gen, og at den midterste Del af Skibet tildels er uden Under-
støttelse af Søen. Da imidlertid Maskiner, Kedler, Kul o. s. v.
i Reglen er anbragt i denne Del af Skibet, vil der lier, særlig:
naar Skibet er langt, øves en stærk Kraftpaavirkning, som
stræber efter at sprænge Kølen og faa Skibets Midte til at
synke. Der er forekommet Tilfælde, hvor lange, fladbundede
Skibe er revnet i Midten og sunket. Skibet kan nu paa en
Maade lignes med en Drager understøttet ved Enderne og med
en Vægt hængt paa dens Midte. Er Væglen t. Eks. 10 Tons,
og Afstanden fra Understøttelsespunktet 50 Fod, vil nedenstaa-
ende Fig. grafisk fremstille Bøjningsmonienterne.
Fig. 33. Drager med en Vægt hængt paa Midten.
Fig. 34. Fordeling af Bøjningsmomenter i en Drager.
Hvor Skibet er baaret paa Midten af en Sø, vil det i
Følge sin Form i endnu højere Grad være udsat for at tage
Skade.
De 10 Tons i Midten giver 5 Tons Tryk ved hvert at
Støttepunkterne og et Bøjningsmoment i Midten af 5 X 50
= 250 Fodtons = M.
Afsæt M — 250 efter en vilkaarlig valgt Skala, og forbind
CB og CA. Ved at benytte samme Skala, kan Bøjningsmo-
nientet maales paa et hvilket som helst Sted. Her viser det
sig atter, at Bøjningsmomentet er størst ved Midten af Dia-