ForsideBøgerKend Dit Skib

Kend Dit Skib

Forfatter: H. C. Lagesen, John Kruse

År: 1911

Forlag: Eget Forlag

Sted: København

Sider: 486

UDK: 629.120

En Bearbejdet Oversættelse Af Mr. Thomas Walton's "Know Your Own Ship".

Eneret For Danmark Og Norge

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 522 Forrige Næste
49 1. Bovmodstand. Da Skibets Bov er det første, som møder Vandets Modstand imod Fremdrivning, er det naturligt, særlig naar Boven har en fyldig Form og Skibet sejler med stor Fart, at den udsættes for et stærkt Tryk, hvorved Bov- pladerne bliver tilbøjelige til at pulsere (Panting). 2. Kraftpaavirkninger, som skyldes Fremdrivning ved Damp. Der kan her skelnes mellem dem, som skyldes Ma- skinernes og Kedlernes Vægt og dem, som skyldes Maskinens og Akslens Rystelser. 3. Kraftpaavirkning, som skyldes Fremdrivning ved Sejl- kraft. I Skibe med høje Master og med stort Sejlareal vil Vindens Tryk og Skibets Slingren overføres fra Masterne som Tryk paa Dæk og Skrog. 4. Kraftpaavirkninger, som skyldes stadige Vægte paa Dækket som Ankere, Dampspil, Kraner o. s. v. 5. Kraftpaavirkninger, som skyldes Dækslast. Mange Skibe fører Kul eller anden Last til Østersøen og vender til- bage med Trælast. For al indtage den mest mulige Last og for at nedtrykke Skibet til Lastemærket, føres en stor Del af Lasten paa Dækket. Mange Førere i denne Fart har gjort den Erfaring, at Skibet giver sig; der har været Tilfælde hvor Skibet, begrundet paa den store Dækslast, formelig har vre- det sig. Ofte opdages delte ikke før Skibet er udlosset eller noget senere. Det sker hyppigst paa den Maade, at Skibet pludselig frigør sig. der lyder et Knald, og Skibet ryster i flere Minutler. Ved nærmere Eftersyn opdager man, at Boltene til Dækstøtterne mange Steder er revet ud, og at Knæerne til Dæksbjælkerne og Naglerne i dem har taget betydelig Skade. Dette viser, at Skibe, som skal bære svære Dækslaster, trænger • il særlig Forstærkning af Knæ og Støtter. Ved at klodse eller kile godt op imellem det øverste Plankelag og Dæksbjælkerne, vil man i Reglen kunde forhindre en Skade som den nys nævnte. 6. *) Kraftpaavirkninger, som foraarsages ved, at Søen slaar imod Skoddet til en Overbygning eller lignende. Bro- '*) Den Kraft, som en stor Sø, der bryder over Dækket kan have, er, som vist i følgende Eksempel, større, end man som Regel er tilbøje- lig til at tro. Et godt, nyt Skib paa næsten 4,000 Tons Brutto- Register, tog paa sin Rejse over Atlanterhavet en Sø over om Bag- bord lige foran Broen; Søen faldt med en frygtelig Kraft paa Stor- lugen og Dækket. Lugekarmen paa bagbords Side blev opreven, °g Vandet strømmede ned i Lasten. Dæksbjælker o« Støtter blev Kend dit Skib. 4