Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
1. Bovmodstand. Da Skibets Bov er det første, som
møder Vandets Modstand imod Fremdrivning, er det naturligt,
særlig naar Boven har en fyldig Form og Skibet sejler med
stor Fart, at den udsættes for et stærkt Tryk, hvorved Bov-
pladerne bliver tilbøjelige til at pulsere (Panting).
2. Kraftpaavirkninger, som skyldes Fremdrivning ved
Damp. Der kan her skelnes mellem dem, som skyldes Ma-
skinernes og Kedlernes Vægt og dem, som skyldes Maskinens
og Akslens Rystelser.
3. Kraftpaavirkning, som skyldes Fremdrivning ved Sejl-
kraft. I Skibe med høje Master og med stort Sejlareal vil
Vindens Tryk og Skibets Slingren overføres fra Masterne som
Tryk paa Dæk og Skrog.
4. Kraftpaavirkninger, som skyldes stadige Vægte paa
Dækket som Ankere, Dampspil, Kraner o. s. v.
5. Kraftpaavirkninger, som skyldes Dækslast. Mange
Skibe fører Kul eller anden Last til Østersøen og vender til-
bage med Trælast. For al indtage den mest mulige Last og
for at nedtrykke Skibet til Lastemærket, føres en stor Del af
Lasten paa Dækket. Mange Førere i denne Fart har gjort den
Erfaring, at Skibet giver sig; der har været Tilfælde hvor
Skibet, begrundet paa den store Dækslast, formelig har vre-
det sig. Ofte opdages delte ikke før Skibet er udlosset eller
noget senere. Det sker hyppigst paa den Maade, at Skibet
pludselig frigør sig. der lyder et Knald, og Skibet ryster i flere
Minutler. Ved nærmere Eftersyn opdager man, at Boltene til
Dækstøtterne mange Steder er revet ud, og at Knæerne til
Dæksbjælkerne og Naglerne i dem har taget betydelig Skade.
Dette viser, at Skibe, som skal bære svære Dækslaster, trænger
• il særlig Forstærkning af Knæ og Støtter. Ved at klodse eller
kile godt op imellem det øverste Plankelag og Dæksbjælkerne,
vil man i Reglen kunde forhindre en Skade som den nys
nævnte.
6. *) Kraftpaavirkninger, som foraarsages ved, at Søen
slaar imod Skoddet til en Overbygning eller lignende. Bro-
'*) Den Kraft, som en stor Sø, der bryder over Dækket kan have, er,
som vist i følgende Eksempel, større, end man som Regel er tilbøje-
lig til at tro. Et godt, nyt Skib paa næsten 4,000 Tons Brutto-
Register, tog paa sin Rejse over Atlanterhavet en Sø over om Bag-
bord lige foran Broen; Søen faldt med en frygtelig Kraft paa Stor-
lugen og Dækket. Lugekarmen paa bagbords Side blev opreven,
°g Vandet strømmede ned i Lasten. Dæksbjælker o« Støtter blev
Kend dit Skib. 4