Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
Blodets jernholdige, men i sit Udseende ganske forandrede
Farvestof bliver tilbage i Form af en stiv Grød eller Bud-
ding, medens de øvrige i Vand opløste Stoffer, som fandtes
i det friske Blod, flyde bort. En analog, men mindre fuld-
stændig Extraktion eller, om man vil, Rensning foretages
iøvrigt ogsaa med Kjødets Æggehvidestoffer ved Tilbered-
ningen af Kjødsuppe, og Kjødsuppen indeholder tildeels
netop de samme Extraktivstoffer, som man paa den angivne
Maade kan bortfjerne ved at rense Blodets Æggehvidestoffer.
Kjødsuppen kaster man imidlertid ikke bort, da man finder
den velsmagende, og da den paa Grund af sin oplivende
Virkning paa Nervesystemet har faaet Ord for at være
meget nærende, hvilket imidlertid af Grunde, som tilstræk-
kelig ere udviklede i den indledende Deel af dette Arbeide,
aabenbart er en reen Feiltagelse. Om den Vædske, som
fraskilles, naar man paa den angivne Maade renser Blodets
Æggehvidestoffer, maaskee har en med Kjødsuppen analog,
stærkere eller svagere, eller en forskjellig, maaskee mindre
heldig Virkning, kan ikke angives, da Forsøg herover endnu
savnes. Utvivlsomt er det derimod, at det ikke vilde være
nogen vanskelig Opgave for en dygtig Kok at finde en pas-
sende Anvendelse for Blodets paa den angivne Maade rensede
Æggehvidestoffer. Muligen vilde de ogsaa paa en passende
Maade kunne tørres og males til Gryn eller Pulver, med
eller uden Tilsætning af Meel, og i denne Form conserveres.
Naar man betænker, at Blodets Rigdom paa Ægge-
hvidestoffer næsten nøiagtig er ligesaa stor som Kjødets, at
deres histogenetiske Næringsværdi ligeledes er den samme
som Kjødalbuminaternes, og at Blodmængden i et Dyr om-
trent udgjør /y af hele Dyrets Vægt, saa indseer man let,
at Spørgsmaalet om Blodets Benyttelse som Føde for Men-
nesket har en meget stor statsøkonomisk Betydning. Ved
den almindelige Maade, hvorpaa Qvæget slagtes, ud-
tømmes som bekjendt en meget stor Deel af Blodet, og af
det saaledes ved Slagtningen udtømte Blod kommer kun en
meget ringe Deel Mennesket tilgode som Fødemiddel, ja.