Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
103 Blodets jernholdige, men i sit Udseende ganske forandrede Farvestof bliver tilbage i Form af en stiv Grød eller Bud- ding, medens de øvrige i Vand opløste Stoffer, som fandtes i det friske Blod, flyde bort. En analog, men mindre fuld- stændig Extraktion eller, om man vil, Rensning foretages iøvrigt ogsaa med Kjødets Æggehvidestoffer ved Tilbered- ningen af Kjødsuppe, og Kjødsuppen indeholder tildeels netop de samme Extraktivstoffer, som man paa den angivne Maade kan bortfjerne ved at rense Blodets Æggehvidestoffer. Kjødsuppen kaster man imidlertid ikke bort, da man finder den velsmagende, og da den paa Grund af sin oplivende Virkning paa Nervesystemet har faaet Ord for at være meget nærende, hvilket imidlertid af Grunde, som tilstræk- kelig ere udviklede i den indledende Deel af dette Arbeide, aabenbart er en reen Feiltagelse. Om den Vædske, som fraskilles, naar man paa den angivne Maade renser Blodets Æggehvidestoffer, maaskee har en med Kjødsuppen analog, stærkere eller svagere, eller en forskjellig, maaskee mindre heldig Virkning, kan ikke angives, da Forsøg herover endnu savnes. Utvivlsomt er det derimod, at det ikke vilde være nogen vanskelig Opgave for en dygtig Kok at finde en pas- sende Anvendelse for Blodets paa den angivne Maade rensede Æggehvidestoffer. Muligen vilde de ogsaa paa en passende Maade kunne tørres og males til Gryn eller Pulver, med eller uden Tilsætning af Meel, og i denne Form conserveres. Naar man betænker, at Blodets Rigdom paa Ægge- hvidestoffer næsten nøiagtig er ligesaa stor som Kjødets, at deres histogenetiske Næringsværdi ligeledes er den samme som Kjødalbuminaternes, og at Blodmængden i et Dyr om- trent udgjør /y af hele Dyrets Vægt, saa indseer man let, at Spørgsmaalet om Blodets Benyttelse som Føde for Men- nesket har en meget stor statsøkonomisk Betydning. Ved den almindelige Maade, hvorpaa Qvæget slagtes, ud- tømmes som bekjendt en meget stor Deel af Blodet, og af det saaledes ved Slagtningen udtømte Blod kommer kun en meget ringe Deel Mennesket tilgode som Fødemiddel, ja.