Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

104 det finder endog kun en meget ubetydelig Anvendelse i tekniske Øiemed f. Ex. i Sukkerraffinaderierne. Man har i England anbefalet en nye Slagtningsmethode, hvorved Blodet bliver tilbage i Legemet, idet man ikke dræber Dyret ved Forblødning, men ved Qvælning, idet man blæser Luft ind i Brysthuulhederne, og man har paastaaet, at Kjødet herved bliver langt bedre, mere saftigt og velsmagende. I nogle Egne af Amerika slagter man ligeledes Qvæget uden at Blodet udtømmes, ved et Stik i den forlængede Marv imellem Nakkebenet og den første Halshvirvel. Denne Maade er den hurtigste, hvorpaa man kan dræbe et Dyr. Ogsaa i Vildtet, som fældes paa Jagten, bliver jo Blodet i Legemet og fortæres sammen med Kjødet. Hvis en saadan Slagt- ningsmethode, hvorved Blodet forbliver i Legemet, blev al- mindelig, og blev befunden hensigtsmæssig, saa vilde der- med vistnok Spørgsmaalet om den bedste Maade for Blo- dets Benyttelse som Føde for Mennesket være besvaret. Hvis man derimod af en eller anden Grund, om det end sandsynlig kun er en Fordom, troer-at burde bibe- holde den hidtil gængse Slagtningsmethode. saa bør man vistnok være betænkt paa at anvende det ved Slagtningen udtømte Blod paa anden Maade som Fødemiddel for Men- nesket, og i en langt større Udstrækning end hidtil. Be- tænker man, at Blodets histogenetiske Næringsværdi er ligesaa stor som Næringsværdien af skært Kjød, saa er det vist ikke nogen overdreven Paastand, at det Tab, man her- ved lider, omtrent svarer til ^0 af Qvægets hele Værdi, saa- ledes, at man, ved at benytte Blodet med, af 19 Oxer vilde faae samme Næringsværdi som nu af 20.