Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Kjødet, hvad enten dette nu oprindelig udgjorde en con-
stituerende Bestanddeel af Legemet (under Inanitionen),
eller det blev fortæret ved Siden af Fedt eller Kulhydrater.
En Hund, som slet ikke fik nogen anden Føde end Fedt
eller Kulhydrater, producerede, et ringere Quantum Urinstof
end det samme Dyr ellers producerede uden nogensomhelst
Føde. En Hund, som ved Siden af Fedt og Kulhydrater
med Føden fortærede et ringe Quantum Kjød, producerede
et ringere Quantum Urinstof, end den vilde have produceret
ved det samme ringe Quantum Kjød alene, uden Tilsæt-
ning af Fedt eller Kulhydrater. Ved Fodring med et stort
Quantum Kjød var derimod denne Virkning af de til Føden
tilsatte qvælstoffrie Næringsstoffer (Fedt eller Kulhydrater)
neppe kjendelig, idet Urinstoffet da næsten indeholdt lige-
saa meget Qvælstof, som det fortærede betydelige Kjød-
quantum. I nogle Forsøgsrækker syntes Qvælstofmængden
i Kjødet, i andre i Urinstoffet at være lidt større. Af
denne mærkværdige Formindskelse af Urinstofproductionen,
som de qvælstoffrie Fødemidler have tilfølge, have Bischofl
og Voit sluttet, at de forandre den hele Maade, hvorpaa
Kjødet eller Vævene ellers omsættes, saaledes at en langt
større Quotadeél af Qvælstoffet udskilles i andre Forbin-
delser og Former, end netop i Form af Urinstof, eftersom
dette ikke indeholder saameget Qvælstof som det fortærede
Kjød. Men denne Slutning er ikke nødvendig og altsaa
beller ikke berettiget. Kjendsgjerningen vilde nemlig i det
Mindste ligesaa godt kunne forklares derved, at man til-
skrev de qvælstoffrie Fødemidler en histogenetisk Bespa-
relsesværdi, det vil sige, at man antog, at de formindskede
den normale Omsætning af Kjød eller af qvælstofholdigt
Væv, uden at Omsætningsmaaden derved blev forandret.
Denne sidste Forklaring synes endog at have en større
Sandsynlighed for sig, naar man tager Hensyn til, at man
aldeles ikke finder nogen saadan Forandring af de øvrige
qvælstofholdige Excretionstoffers Quantitet eller Qualitet,
som kunde tjene til at støtte den førstnævnte Antagelse.