Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
36 Kjødet, hvad enten dette nu oprindelig udgjorde en con- stituerende Bestanddeel af Legemet (under Inanitionen), eller det blev fortæret ved Siden af Fedt eller Kulhydrater. En Hund, som slet ikke fik nogen anden Føde end Fedt eller Kulhydrater, producerede, et ringere Quantum Urinstof end det samme Dyr ellers producerede uden nogensomhelst Føde. En Hund, som ved Siden af Fedt og Kulhydrater med Føden fortærede et ringe Quantum Kjød, producerede et ringere Quantum Urinstof, end den vilde have produceret ved det samme ringe Quantum Kjød alene, uden Tilsæt- ning af Fedt eller Kulhydrater. Ved Fodring med et stort Quantum Kjød var derimod denne Virkning af de til Føden tilsatte qvælstoffrie Næringsstoffer (Fedt eller Kulhydrater) neppe kjendelig, idet Urinstoffet da næsten indeholdt lige- saa meget Qvælstof, som det fortærede betydelige Kjød- quantum. I nogle Forsøgsrækker syntes Qvælstofmængden i Kjødet, i andre i Urinstoffet at være lidt større. Af denne mærkværdige Formindskelse af Urinstofproductionen, som de qvælstoffrie Fødemidler have tilfølge, have Bischofl og Voit sluttet, at de forandre den hele Maade, hvorpaa Kjødet eller Vævene ellers omsættes, saaledes at en langt større Quotadeél af Qvælstoffet udskilles i andre Forbin- delser og Former, end netop i Form af Urinstof, eftersom dette ikke indeholder saameget Qvælstof som det fortærede Kjød. Men denne Slutning er ikke nødvendig og altsaa beller ikke berettiget. Kjendsgjerningen vilde nemlig i det Mindste ligesaa godt kunne forklares derved, at man til- skrev de qvælstoffrie Fødemidler en histogenetisk Bespa- relsesværdi, det vil sige, at man antog, at de formindskede den normale Omsætning af Kjød eller af qvælstofholdigt Væv, uden at Omsætningsmaaden derved blev forandret. Denne sidste Forklaring synes endog at have en større Sandsynlighed for sig, naar man tager Hensyn til, at man aldeles ikke finder nogen saadan Forandring af de øvrige qvælstofholdige Excretionstoffers Quantitet eller Qualitet, som kunde tjene til at støtte den førstnævnte Antagelse.