Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Quantiteter af qvælstofholdige Fødemidler, som et Maal for
disses Næringsværdi, maatte man altsaa antage, at de i
Kjød saavelsom i Blod tilstedeværende tørre Æggehvide-
stoffer vare værdifuldere, end tør Gluten eller Planteliim.
Forholdet vilde da næsten stille sig saaledes, at 2 Vægt-
dele af Kjødets eller Blodets tørre qvælstofholdige Substanser
kunde ansees som æqvivalente med 3 Vægtdele tør Gluten.
Denne Slutning er imidlertid ingenlunde paalidelig, da
jo selv del omhyggeligst præparerede Kjød dog ikke er
reent Æggehvidestof og Vand. Kjødets Extraktivstoffer,
hvori Kreatin, Rreatinin, Inosinsyre o. s. v. er indeholdt,
og hvorved Kjødet faaer sin eiendommelige Lugt og Smag,
kunde vel tænkes at udøve en af den sande Næringsværdi
eller af Indflydelsen paa Vævenes Ernæring og Reproduction
uafhængig Indflydelse paa Urinstofproductionen. De oven-
for anførte Forsøg, ved hvilke Frerichs og Wobler fandt, at
Urinstofproductionen forøges ved Nydelsen af Kreatin o. s. v.,
omendskjøndt der naturligviis ikke kan være Tale om, at der
af disse qvælstofholdige Stoffer i den dyriske Organisme
skulde kunne dannes Æggehvidestoffer og dyrisk Væv, tale
endogsaa aabenbart imod den nævnte Slutnings Rigtighed.
Det vil være muligt ved fortsatte Forsøg at finde denne
interessante Kjendsgjernings rigtige Forklaring. Hertil vilde
udfordres en consequent gjennemført Forsøgsrække med
Kjød og Blod, som, forresten af saa eens Beskaffenhed som
muligt, var tilberedet paa forskjellig Maade. Ved Kjødets
Røgning forblive alle Extraktivstofferne i det, men Ægge-
hvidestofferne (og maaskee ogsaa Extraktivstofferne) undergaae
en kemisk Forandring, som sandsynlig vil have Indflydelse paa
Kjødtrevlernes Opløseligbed i Fordøielsesvædskerne. Ved Salt-
ning gaae Extraktivstofferne for en meget stor Deel tabt og
gaae over i Saltlagen; heraf kan man igjen samle dem
ved en først i den sidste Tid benyttet Methode, idet man
ved Diffusion igjennem en Blære bortfjerner Saltet. Ved
Kogning gaaer en større eller mindre Deel af Extraktiv-
stofferne over i Vandet, som bliver til Bouillon; ved at