Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
mindre hvide og mindre smukke Franskbrød, som var hentet
fra en mindre Bager, udviste en langt større bistogenetisk
Næringsværdi end Bruuns, og i denne Henseende omtrent
stod midt imellem dette og Nielsens Kraftbrød.
Med Hensyn til den histogenetiske Næringsværdi af det
Brød, jeg lod bage med Tilsætning af frisk Oxe- eller
Kalveblod istedenfor Vand, havde jeg havt større Forvent-
ninger end Resultatet udviste. Den Tanke, som bestemte
mig til dette Forsøg, var følgende: Blodets histogenetiske
Næringsværdi er, som ogsaa Tabel IH udviser, omtrent lige
saa stor som Kjødets, men desuagtet benyttes det hos os
kun i et meget ringe Omfang som Føde for Mennesker,
næsten kun i Form af Blodpølse. Ved Blodets Anvendelse
ved Brødbagningen tænkte jeg, at man maaskee kunde faae
en ny Form for dets Afbenyttelse som Fødemiddel. Brødets
Na?ringsværdi maatte derved formeentlig forøges betydeligt,
og Blodets Jernholdighed tilstedede den Formodning, at saa-
dant Brød maaskee især vilde kunne befordre Dannelsen af
røde Blodlegemer hos Patienter, som lide af Blegsot eller
overhovedet af Mangel paa Blodrødt. Den Fordom. som
maaskee i Begyndelsen vilde møde dette Brøds Indførelse hos
Publicum, tænkte jeg, vilde kunne overvindes, hvis Lægerne
først fik det indført som diætetisk Middel hos Patienter,
som maatte antages at trænge dertil, saameget niere, som
det i frisk Tilstand virkelig er velsmagende og vandt stort
Bifald bos Børn og hos adskillige andre Personer, som jeg
lod spise det. At Udfaldet forsaavidt ikke har svaret til mine
Forventninger, som dette Brøds histogenetiske Næringsværdi,
bestemt efter vor Methode, neppe viste sig større") end i
’) Den betydelig større histogenetiske Næringsværdi, som jagttoges ved
Forsøgene med delte Blodbrød fra 4de—5te Mai er kun tilsyne-
ladende og hidrører derfra, at det paa disse Dage anvendte Brød
var meget gammelt og tørt, og paa Grund af det Vægttab, som
skyldtes Vandets Fordunstning, i lige Vægtdele indeholdt betydelig
mere fast Substans end frisk Brød. Den paa disse Dage fundne
betydelige histogenetiske Næringsværdi har imidlertid forsaavidt