Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
75 mindre hvide og mindre smukke Franskbrød, som var hentet fra en mindre Bager, udviste en langt større bistogenetisk Næringsværdi end Bruuns, og i denne Henseende omtrent stod midt imellem dette og Nielsens Kraftbrød. Med Hensyn til den histogenetiske Næringsværdi af det Brød, jeg lod bage med Tilsætning af frisk Oxe- eller Kalveblod istedenfor Vand, havde jeg havt større Forvent- ninger end Resultatet udviste. Den Tanke, som bestemte mig til dette Forsøg, var følgende: Blodets histogenetiske Næringsværdi er, som ogsaa Tabel IH udviser, omtrent lige saa stor som Kjødets, men desuagtet benyttes det hos os kun i et meget ringe Omfang som Føde for Mennesker, næsten kun i Form af Blodpølse. Ved Blodets Anvendelse ved Brødbagningen tænkte jeg, at man maaskee kunde faae en ny Form for dets Afbenyttelse som Fødemiddel. Brødets Na?ringsværdi maatte derved formeentlig forøges betydeligt, og Blodets Jernholdighed tilstedede den Formodning, at saa- dant Brød maaskee især vilde kunne befordre Dannelsen af røde Blodlegemer hos Patienter, som lide af Blegsot eller overhovedet af Mangel paa Blodrødt. Den Fordom. som maaskee i Begyndelsen vilde møde dette Brøds Indførelse hos Publicum, tænkte jeg, vilde kunne overvindes, hvis Lægerne først fik det indført som diætetisk Middel hos Patienter, som maatte antages at trænge dertil, saameget niere, som det i frisk Tilstand virkelig er velsmagende og vandt stort Bifald bos Børn og hos adskillige andre Personer, som jeg lod spise det. At Udfaldet forsaavidt ikke har svaret til mine Forventninger, som dette Brøds histogenetiske Næringsværdi, bestemt efter vor Methode, neppe viste sig større") end i ’) Den betydelig større histogenetiske Næringsværdi, som jagttoges ved Forsøgene med delte Blodbrød fra 4de—5te Mai er kun tilsyne- ladende og hidrører derfra, at det paa disse Dage anvendte Brød var meget gammelt og tørt, og paa Grund af det Vægttab, som skyldtes Vandets Fordunstning, i lige Vægtdele indeholdt betydelig mere fast Substans end frisk Brød. Den paa disse Dage fundne betydelige histogenetiske Næringsværdi har imidlertid forsaavidt