Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
81 Grad at paavirkes af den, ved Siden af Kjødet, fortærede Vandmængde. Den maa altsaa vel især beroe derpaa, at snart en større, snart en mindre Deel af det fortærede Vand gik bort med Urinen, medens en anden, i omvendt Forhold variabel Deel af samme blev holdt tilbage i Legemet. I saa Henseende fortjener det at lægges Mærke til, at Vægttabet var størst paa de Dage, da Dyret fortærede mindst Vand, og at der jagttoges en Tiltagen af Vægten paa de Dage, da det ved Døgnets Begyndelse havde drukket usædvanlig meget Vand. Ogsaa paa Urinstofproductionen synes Vandet i denne Forsøgsrække at have havt en kjenclelig Indflydelse, som neppe iagttoges ved Fodringsforsøgene med frisk Gluten. Vandtilførselen synes saaledes ved Kjødfodring i det Hele taget at spille en større Rolle for Ernæringen og for Urinstof- productionen, end ved den foregaaende Række. Ved Fo- dringen med Blod conserverede Dyret næsten fuldstændig sin Vægt, endog ved betydelig Variation af Vandtilførselen. Ogsaa Perspirationstabet var temmelig constant, men dog noget forøget, naar den nydte Vandmængde havde været større end sædvanlig. Excremennterne syntes ved Fodring med Blod at være lidt rigeligere og rigere paa Vand, men Forsøgsrækken var for kort til at afgjøre noget bestemt heroin. I det Hele taget syntes Dyret at conservere sin Vægt bedre ved udelukkende Fodring med Kjød eller Blod og Vand, end ved udelukkende Fodring med Gluten og Vand, hvilket vel enten maa beroe derpaa, at Kjød og Blod ikke ere rene Æggehvidestoffer, eller derpaa, at de i Kjød og Blod indeholdte Albuminater maaskee lettere og fuldstændigere assimileres, ligesom der ved dem, (som alle- rede anført) produceres mere Urinstof, end der egentlig skulde svare til deres Rigdom paa Albuminater. naar man lægger det Forhold til Grund, som er fundet ved Fodrings- forsøgene med Gluten. Dyrets Befindende var iøvrigt ved disse Forsøg ikke i nogen Henseende kjendelig forskjelligt fra det ved Fodringsforsøgene med Gluten iagttagne Forhold. I den tredie Forsøgsrække over de qvælstoffrie Føde- 6