Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

Forfatter: P. L. Panum

År: 1866

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 613 2

Bidrag til Bedømmelsen

af

Fødemidlernes Næringsværdi

Dr. med. P. L. Panum

Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
82 midlers Indflydelse conserveredes eller tiltog Vægten ved blandet Føde. Fra 30te Juni—2den Juli steg den fra 5130 Gramm indtil 5602 Gramm ved Fodring med 21,5 Gramm tør Gluten, 100 Gramm Amylum, 100 Gramm Smør og 125—175 Gramm Vand. Tilvæxten var betydelig større, naar der blev givet 100 Gramm Smør ved Siden af 21,5 Gramm tør Gluten og 100 Gramm Amylum, end naar Fedt- mængden blev formindsket, men Glutenmængden forøget saaledes, at Dyret kun fik 33 Gramm Smør, men c. 80 Gramm tør Gluten ved Siden af 100 Gramm Amylum. Ved udelukkende Fodring med Smør og Amylum aftog vel Dy- rets Vægt i det Hele taget, men kun lidt, og paa en en- kelt Dag, da Dyret havde drukket mere Vand end sædvanlig, var det endog blevet 97 Gramm tungere. Dyrets Be- findende tydede imidlertid allerede efter faa Dages Forløb hen paa, at denne Føde ikke i Længden vilde være til- strækkelig til Organismens Vedligeholdelse, idet Hunden var bleven ganske ualmindelig spagfærdig, doven og lang- som i sine Bevægelser. Omendskjøndt endnu langt fra fed, syntes dens Former, især over Krydset, dog at være blevet rundere og mindre kantede, end da den under den ude- lukkende Fodring med Gluten eller Kjød eller Blod og Vand var bleven saa mager, men livlig. Perspirationstabets Størrelse var kjendelig større i denne Forsøgsrække end i de to foregaaende. Derhos var dette Tab omtrent lige stort i hele denne Række, uden Hensyn til, om Dyret ved Siden af Smør og Stivelse ogsaa havde faaet Gluten eller ikke. For- skjellen fra den foregaaende Forsøgsrække viser sig, med Hensyn til Perspirationstabet, tydeligst ved at sammenligne dets Størrelse paa de Dage, da Dyret ikke fik andet end Amylum og Smør, med samme paa de Dage, da Dyret slet ikke fik nogen Føde. Forholdet stiller sig da som 154,2—197,7 Gramm : 44—75 Gramm, og endog paa de Dage, da Hunden fik I—1 få fugtig Gluten, steg Perspirationstabet kun paa de tre første Dage, da Dyret endnu var temmelig fedt, lidt høiere, men fra 31te Mai—13de Juni naaede det aldrig op over 177 Gramm. Ogsaa herved antydes, at Amylum og Smør vel