Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi
Forfatter: P. L. Panum
År: 1866
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 613 2
Bidrag til Bedømmelsen
af
Fødemidlernes Næringsværdi
Dr. med. P. L. Panum
Professor i Physiologien ved Kjøbenhavns Universitet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
midlers Indflydelse conserveredes eller tiltog Vægten ved
blandet Føde. Fra 30te Juni—2den Juli steg den fra 5130
Gramm indtil 5602 Gramm ved Fodring med 21,5 Gramm
tør Gluten, 100 Gramm Amylum, 100 Gramm Smør og
125—175 Gramm Vand. Tilvæxten var betydelig større,
naar der blev givet 100 Gramm Smør ved Siden af 21,5
Gramm tør Gluten og 100 Gramm Amylum, end naar Fedt-
mængden blev formindsket, men Glutenmængden forøget
saaledes, at Dyret kun fik 33 Gramm Smør, men c. 80
Gramm tør Gluten ved Siden af 100 Gramm Amylum. Ved
udelukkende Fodring med Smør og Amylum aftog vel Dy-
rets Vægt i det Hele taget, men kun lidt, og paa en en-
kelt Dag, da Dyret havde drukket mere Vand end sædvanlig,
var det endog blevet 97 Gramm tungere. Dyrets Be-
findende tydede imidlertid allerede efter faa Dages Forløb
hen paa, at denne Føde ikke i Længden vilde være til-
strækkelig til Organismens Vedligeholdelse, idet Hunden
var bleven ganske ualmindelig spagfærdig, doven og lang-
som i sine Bevægelser. Omendskjøndt endnu langt fra fed,
syntes dens Former, især over Krydset, dog at være blevet
rundere og mindre kantede, end da den under den ude-
lukkende Fodring med Gluten eller Kjød eller Blod og
Vand var bleven saa mager, men livlig. Perspirationstabets
Størrelse var kjendelig større i denne Forsøgsrække end i
de to foregaaende. Derhos var dette Tab omtrent lige stort i
hele denne Række, uden Hensyn til, om Dyret ved Siden af
Smør og Stivelse ogsaa havde faaet Gluten eller ikke. For-
skjellen fra den foregaaende Forsøgsrække viser sig, med
Hensyn til Perspirationstabet, tydeligst ved at sammenligne
dets Størrelse paa de Dage, da Dyret ikke fik andet end
Amylum og Smør, med samme paa de Dage, da Dyret slet
ikke fik nogen Føde. Forholdet stiller sig da som 154,2—197,7
Gramm : 44—75 Gramm, og endog paa de Dage, da Hunden fik
I—1 få fugtig Gluten, steg Perspirationstabet kun paa de tre
første Dage, da Dyret endnu var temmelig fedt, lidt høiere,
men fra 31te Mai—13de Juni naaede det aldrig op over 177
Gramm. Ogsaa herved antydes, at Amylum og Smør vel