Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

64 ville enten virke til Sammentrykning eller til Strækning, og Komposanterne vinkelret paa Aksen til Bøjning og Forskydning. Paavirkes saaledes AB (Fig. 55) i C af Kraften der med A B danner en ^f_v, ville Komposanterne efter Bjælkens Akse og vinkelret paa den være henholdsvis P cos v og P sin v. For at den første af disse ikke skal medføre en Bevægelse af Bjælken i vandret Retning, maa denne være befæstet. Er den fastgjort i A, vil A C blive sammentrykket af Z’cos^, men B C blive upaavirket deraf; findes Befæstelsen derimod ved 7?, bliver B C strakt af P cos v og A C upaavirket af den. I begge Tilfælde vil AB desuden faa saavel Paavirkning til Bøj- ning som til Forskydning hidrørende fra Komposanten P sin v. Disse Paavirkninger bestemmes i Overensstem- melse med det foregaaende. b. Konstruktionsdelen er understøttet i to Punkter og paa- virkes af Kræfter, som skære dens geometriske Akse, og som ere vinkelrette paa den. Kræfterne ligge derimod ikke alle i samme Plan. I de foregaaende Eksempler er det forudsat, at de ydre Kræfter, som virkede vinkelret paa en Aksel eller Bjælke, laa i Plan med dens geometriske Akse og med hverandre indbyrdes. Dette er imidlertid ikke altid Til- fældet, og navnlig er Forholdet ved Aksler ofte det, at Kræfterne vel skære den geometriske Akse og saaledes hver for sig ligge i Plan med denne, men derimod ikke alle ligge i samme Plan. I saa Fald vil der paa Akslen virke saavel Bøjningsmomenter som forskydende Kræfter i to eller flere Planer, som indbyrdes danne bekendte Vinkler. For da at finde det med Hensyn til et eller andet Tværsnit virkende resulterende Bøjningsmoment, maa man sammensætte de enkelte fra de givne Kræfter