Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
hidrørende Bøjningsmomenter, og ligeledes maa man, for
saa vidt man ønsker at finde Forskydningen i Tværsnittet,
sammensætte de enkelte der virkende forskydende Kræfter
til en enkelt Kraft. Hvad denne sidste Sammensætning
angaar, er intet nyt at bemærke, da der her kun bliver
Tale om Sammensætning af flere Kræfter, som skære
hverandre i eet Punkt, og som alle ligge i et Plan, der er
vinkelret paa Akslens geometriske Akse. Derimod skal
Bestemmelsen af de i-esulterende Bøjningsmomenter nær-
mere oplyses ved et Eksempel.
Ekspl. 35. Akslen AB (Fig. 56 a), der er understøttet
ved A og B, paavirkes i C af en Kraft P1( som tillige-
med Akslens geometriske Akse tænkes liggende i Papirets
Plan, samt i D af en Kraft P2, som danner en Vinkel v
med Papirets Plan. Baade Pv og P2 staa vinkelrette paa
AB. Ved Bestemmelsen af de resulterende Bøjnings-
momenter er Fremgangsmaaden da den, at man for samme
Polafstand finder Bøjningsmomentfladerne for hver af de
givne Kræfter for sig, og derefter for de enkelte Tværsnits
Vedkommende under Vinklen v sammensætter Ordinaterne
i disse Bøjningsmomentflader. For lettere at kunne fore-
tage denne Sammensætning, vælges Polerne saaledes, at
Slutlinierne i begge Stangpolygoner blive vandrette. Hvor-
ledes man kan opnaa dette, er vist nederst Side 50. Paa
Fig. 56b er Polen lagt i Afstanden a fra saaledes
at Slutlinien AB i Stangpolygonen AcB bliver vandret.
Paa Fig. 56c er Polafstanden for Polen p2 ligeledes a, og
den tilsvarende Stangpolygon paa Fig. 56a er AdB. Slut-
linierne for de to Stangpolygoner falde altsaa sammen.
Sammensætningen af Ordinaterne i de to Moinentflader er
vist paa tre Steder. Ved Tværsnittet C er Linien c C afsat
lig med fC saaledes, at den danner Vinklen (180—v)° med
Cg. Resultanten af fC og Cg bliver da fg, som i Papirets
5