Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
65 hidrørende Bøjningsmomenter, og ligeledes maa man, for saa vidt man ønsker at finde Forskydningen i Tværsnittet, sammensætte de enkelte der virkende forskydende Kræfter til en enkelt Kraft. Hvad denne sidste Sammensætning angaar, er intet nyt at bemærke, da der her kun bliver Tale om Sammensætning af flere Kræfter, som skære hverandre i eet Punkt, og som alle ligge i et Plan, der er vinkelret paa Akslens geometriske Akse. Derimod skal Bestemmelsen af de i-esulterende Bøjningsmomenter nær- mere oplyses ved et Eksempel. Ekspl. 35. Akslen AB (Fig. 56 a), der er understøttet ved A og B, paavirkes i C af en Kraft P1( som tillige- med Akslens geometriske Akse tænkes liggende i Papirets Plan, samt i D af en Kraft P2, som danner en Vinkel v med Papirets Plan. Baade Pv og P2 staa vinkelrette paa AB. Ved Bestemmelsen af de resulterende Bøjnings- momenter er Fremgangsmaaden da den, at man for samme Polafstand finder Bøjningsmomentfladerne for hver af de givne Kræfter for sig, og derefter for de enkelte Tværsnits Vedkommende under Vinklen v sammensætter Ordinaterne i disse Bøjningsmomentflader. For lettere at kunne fore- tage denne Sammensætning, vælges Polerne saaledes, at Slutlinierne i begge Stangpolygoner blive vandrette. Hvor- ledes man kan opnaa dette, er vist nederst Side 50. Paa Fig. 56b er Polen lagt i Afstanden a fra saaledes at Slutlinien AB i Stangpolygonen AcB bliver vandret. Paa Fig. 56c er Polafstanden for Polen p2 ligeledes a, og den tilsvarende Stangpolygon paa Fig. 56a er AdB. Slut- linierne for de to Stangpolygoner falde altsaa sammen. Sammensætningen af Ordinaterne i de to Moinentflader er vist paa tre Steder. Ved Tværsnittet C er Linien c C afsat lig med fC saaledes, at den danner Vinklen (180—v)° med Cg. Resultanten af fC og Cg bliver da fg, som i Papirets 5