Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

66 Plan er afsat fra C som CZ>. Alle de resulterende Bøj- ningsmomenter komme til at ligge i en vindskæv Flade, men tænkes afsatte i Papirets Plan fra AB paa Linier vinkelrette paa denne, hvorved man faar Momentfladen ABeb for de resulterende Bøjningsmomenter. P/s Reaktioner i A og B ere henholdsvis Ar og Blf medens P2’s Reaktioner i disse Understøtningspunkter ere A? og B<,. De resulterende Reaktioner faar man ved Sam- mensætning af henholdsvis-y^ og A% og af Br og B2. Man vil iøvrigt let ved den nøje Forbindelse, der er imellem Fig. 56a paa den ene Side og Fig. 56b og 56c paa den anden Side, kunne indse, at Reaktionen i A vil være Stykket mn, som afskæres mellem AB og Ab paa en Linie, der er tegnet parallel med Pr i Afstanden a fra A. Reaktionen i B vil være Stykket rs, der i Afstanden a fra B afskæres mellem AB og Be. Ved Bestemmelsen af Akslens Tværsnitsdimensioner maa selvfølgelig de resul- terende Bøjningsmomenter benyttes. I det foreliggende Eksempel skifte ingen af Bøjnings- momenterne Fortegn. Ifald et af dem skifter Fortegn, ville de paa vedkommende Tværsnit * virkende Bøjnings- momenter komme til at danne Vinklen 180—v i Stedet for v med hinanden, hvortil der da maa tages Hensyn ved deres Sammen sætning. c. Konstruktionsdelen er understøttet i to Punkter og paa- virkes af Kræfter, som staa vinkelrette paa dens geometriske Akse. En Del af Kræfterne eller slet ingen af dem skære Aksen. Det er navnlig Aksler, som paavirkes paa denne Maade. I Fig. 57 er der i to Projektioner fremstillet en Aksel AD, der ved Lejer er understøttet i Punkterne A og B, medens der i C paa Akslen sidder en Kædeskive, til hvilken der ved en Kæde er ophængt en Vægt Q. Paa Akslen er