Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

67 der fremdeles i D anbragt et Haandsving, og paa dette virkes dermed en Kraft P til Omdrejning af Akslen. Haand- svingets Arm er R, og Skivens Radius regnet fra Akslens geometriske Akse til Kædens Midte r. Da Q ikke skærer Akslens geometriske Akse, vil den, foruden at virke med et Fryk O paa Akslen i C, tillige søge at dreje den med et Moment Q.r, og den paa Haandsvinget virkende Kraft P vil ligeledes udøve et Tryk af Størrelse P paa Akslen i Z) samtidig med, at den vil søge at dreje Akslen med et Moment P.R i modsat Retning af den, i hvilken Q vil dreje den. Ser man bort fra Gnidningsmodstandene, vil P kunne løfte Q, for saa vidt P.R~^>Q.r. Er P.R — Q.r, vil der være Ligevægt mellem de to til Omdrejning i modsatte Retninger virkende Kræfter P og Q. Akslen vil altsaa, foruden at paavirkes til Bøjning af Kræfterne O i C og P i D, tillige paa Stykket mellem C og D i alle Tværsnit blive paavirket af hinanden modsatte Momenter af Størrelse Q.r, som ville søge at vride eller sno Akslen, hvorfor man siger, at den paavirkes til Vrid- ning. Q r kaldes et vridende Moment og betegnes ved Mv- Under Styrkelæren skal Vridningen blive yder- ligere omtalt. Hvis der paa Akslen i Stedet for Haandsvinget og Skiven var anbragt to Tandhjul ved C og D, og Akslen indgik i en eller anden Tandhjulsforbindelse (f. Eks. som Mellemaksel i et Spil), vilde den paa Stykket mellem Tand- hjulene ligeledes paavirkes til Vridning. Vil man i saadanne Tilfælde tillige tage Hensyn til Kædeskivens, Kædens, Haandsvingets eller Tandhjulenes Vægt, maa disse medtages som Kræfter, der virke paa de respektive Steder af Akslens geometriske Akse. Akslen vil under disse Forhold i dens enkelte Tværsnit paavirkes dels til Forskydning, dels til Bøjning og dels til Vridning. Virker der i et Tværsnit Forskydninger i forskellige Ret- 5*