Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

70 de ideelle Bøjningsmomenter at være det skraverede Areal ACJ HN D B LG. Ønsker man ved Beregning at finde det ideelle Bøj- ningsmoment for et eller andet Tværsnit f. Eks. Tvær- snittet ved D, er Fremgangsmaaden den, at man beregner saavel Bøjningsmomentet som Vridningsmomentet for dette Tværsnit og indsætter de for dem fundne Værdier i Formel (11). I ovenstaaende Eksempel har man set ganske bort fra Forskydningerne, i hvilket Tilfælde man altsaa ved Bereg- ningen af Akslens Tværsnitsdimensioner udelukkende tager Hensyn til de for de ideelle Bøjningsmomenter fundne Værdier. Er der slet ingen bøjende Paavirkningcr paa Akslen, men kun vridende, eller ere de bøjende Paavirkninger saa smaa, at man kan se bort fra dem, beregnes Akslen ude- lukkende for Vridning. d. Konstruktionsdelen er understøttet i flere Punkter og paavirkes af en jævnfordelt Belastning. I det foreliggende Afsnit om Aksler og Bjælker har man hidindtil forudsat, at vedkommende Konstruktionsdel kun understøttedes i to Punkter. Har den flere Understøt- ninger, kan man tænke sig den overskaaren paa disse Steder, og dens enkelte Stykker kunne da behandles hver for sig i Henhold til det foregaaende. Det er dog ikke ganske korrekt at forudsætte Bjælken eller Akslen over- skaaren ved Understøtningerne, og blandt andet ville Be- regningerne under denne Forudsætning give Tryk paa Understøtningerne af nogen anden Størrelse end de, som ville vise sig at virke, naar Bjælken ikke tænkes overskaaren. Er saaledes en Bjælke paavirket af en jævnfordelt Be- lastning samt understøttet i flere Punkter, som ligge i ind- byrdes ligestore Afstande, vil Forholdet være følgende: