Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

69 momenternes Polafstand a som Basis, hvorved alle Momen- terne blive udtrykte ved rette Linier, der let kunne sam- mensættes. Kaldes den ubekendte Kraft, som multipliceret med a skal være lige saa stor som K. R, for x, har man x . a = K. R, hvoraf v, = R x x er funden paa Fig. 58 b, idet K er afsat henad Px som 05. Fra p ere Linierne ~pö og ~p5 trukne gennem oj’s Endepunkter, og i Afstanden R fra p er der tegnet en Linie parallel med Ö5. Det Stykke, som afskæres paa denne mellem ~pö og ~p5, er da x, eftersom 05 og x ere Grund- linier i to ligedannede Trekanter, hvis Højder ere hen- holdsvis a og R. Da det vridende Moment er det samme i alle mellem C og D liggende Tværsnit, vil Vridningsmo- mentfladen paa C D blive Rektanglet CEFD, i hvilket Siden CE — x. Den grafiske Bestemmelse af er nu vist for nogle faa Tværsnits Vedkommende. Cc — CE og I)d=* DF. Q==f CG og DL. C c er om C som Centrum drejet ned i A B som Cz, hvorved g i = V Cg2Ci2 = 4 V CG2 + CE2. Dernæst drejes gi om g som Centrum op i Linien CG som gj. Da nu =-j- CG, bliver CG + fV CG2^-CE2. Ved paa begge Sider af Lighedstegnet at multiplicere med a, faar man a. GJ=* a. CG-l-j^^CGTa^^CÉ .a)2 = f Mb + f = Mi, altsaa er GJ for Polafstanden a som Basis det saakaldte ideelle Bøjningsmoment for Tværsnittet C. Ved at be- stemme det ideelle Bøjningsmoment for flere Tværsnit paa den her angivne Maade, faar man Momentfladen for