Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

80 Modstande, som Materialet i de Ledstykker, der støde sam- men i vedkommende Knude, maa yde mod de i Stykkerne fremkaldte Spændinger, hvorfor der ogsaa ved den grafiske Bestemmelse af disse Modstande for hver enkelt Knudes Vedkommende tegnes en Kraftpolygon, som angiver denne Ligevægt. Ved den saakaldte Snitmetode ligger den samme Betragtning til Grund for Bestemmelsen af Modstandene og dermed af Spændingerne i Ledstykkerne, men her tænkes en Del af Ledsystemet ved et Snit skilt fra Resten af Sy- stemet. For at den tilbageblevne Del til Trods herfor skal kunne være i Ligevægt (svæve frit), maa man paa de Steder, hvor Ledstykker ere overskaarne, anbringe ydre Kræfter af samme Størrelse og Retning som de Modstande, der ved Overskæring af Stykkerne ere faldne bort. Disse Modstande er det netop, som skulle bestemmes, hvilket kan ske ved at opstille de tre Ligninger, som ere Be- tingelsen for Ligevægten mellem de paa den tilbageblevne Del af Ledsystemet virkende ydre Kræfter og de i de over- skaarne Stykker virkende ubekendte Modstande, der nu ogsaa fremtræde som ydre Kræfter. Af disse tre Ligninger kan der kun bestemmes tre Ubekendte, og der maa altsaa i Ligningerne kun indgaa tre ubekendte Modstande. Et Snit, som deler Ledsystemet i to Dele, maa altsaa i det højeste overskære tre Ledstykker, i hvilke Modstan- dene ere ubekendte. I Stedet for at benytte alle tre Ligevægtsligninger foretrækker man imidlertid som oftest at benytte Momentligningen alene, da man ved de tre Momentligninger, som faas med Hensyn til tre forskellige Punkter, kan finde <Je tre ubekendte Modstande. Bereg- ningen af disse kan yderligere lettes, naar man kan vælge hver af Momentpolerne saaledes, at Momenterne af de to Modstande med Hensyn til vedkommende Pol blive Nul. Ved Opstillingen af disse Momentligninger