Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

81 regnes Modstandene i de oversk aarne Stykker altid bort fra den Knude, hvorfra de udgaa. Faar man da ved Beregningen en positiv Værdi for en Mod- stand, gaar denne bort fra Knuden, og Stykket strækkes; bliver Modstandens Værdi negativ, virker den ind imod Knuden og Stykket sammentrykkes. Lægger man saaledes i Ledsystemet (Fig. 65 a) Snittet MN, vil det overskære a og b. Den Del af Ledsystemet, som ligger til højre for MN, tænkes borttagen, og i Endepunkterne af de tilbageblevne Stykker af a og b an- bringes ydre Kræfter, begge virkende bort fra A. Gøres F til Momentpunkt, bliver Momentligningen for Kræfterne S, a og b S . 3 —{— ci. 0,g —b . 0 = 0; 3 S 22000 _ooo , « = ------— = — 7333 kg. 0,9 3 tg ” = 0)3. V = 16,7°. o Tages B til Momentpunkt, bliver Momentligningen 5 . 3 — b .3 sin v -|- a . 0 = 0; 6 S 2200 , 7 = -----= -———q = 7654 kg. sm v sin lo,7U Modstanden i a gaar altsaa ind imod Knuden og a trykkes, medens Modstanden i b gaar bort fra Knuden og b strækkes. I det følgende udelades de Led i Momentligningerne, som blive Nul ved, at Momentarmen er Nul. Til Bestemmelse af c og d lægges Snittet OG, og den til højre derfor liggende Del af Systemet tænkes borttagen. Gøres A til Momentpunkt, vil Momentligningen, idet Modstanden c antages at virke lodret nedad, blive 2400.3 + c . 3 = 0, hvoraf c — — 2400 kg. 6