Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

100 konstruerede i følgende Orden: 11.1.12; 12.14.15-, Mod- standen i 13 bliver altsaa Nul; 14.2.17. 16-, 15.16.18.19; 18.17.3.21.20; 19.20.22.23; 22.21.4.25.24; 23.24.26.27; 26.25.5 .29.30; Modstanden i 28 bliver altsaa Nul; 31 bliver ligesaa stor som 27; 31.30.32.35; 32.29.6.33.34, 35.34.36.39; 36.33.7.37.38; 39.38.40.43 ; 40.37.8.42; 42 bliver Kontrollinien. Spændingen i 44 bliver Differensen mellem Paavirkningerne 10 og 9, og Spændingen i 41 bliver Nul. 12, 15, 16, 19, 20, 23, 24, 27, 31, 32, 35, 36, 39, 40, 43 og 44 trykkes, alle de øvrige Stykker strækkes. Ekspl. 61. Gitterdrageren paa Fig. 84 indeholder ingen lodrette Stykker, idet Hoved og Fod ere forbundne ude- lukkende ved skraa Stykker, som hælde 60° mod den vand- rette Linie. Af de i Fodens Knudepunkter angribende Kræfter og Reaktionerne i Understøtningspunkterne har man først dannet Kraftpolygonen 1.2.3.4.5.6 . 7‘. 8.9, og derefter ere de til Knuderne svarende Polygoner teg- nede i følgende Orden: 9 . 1 . 10 . 13; Spændingerne i 11 og 12 blive altsaa Nul; 13.14.15; 14.10.2.17.16; 15.16.18.19; 18.17.3.21.20; 19.20.22.23; 22.21.4.25.24; 23.24.26.27; 26.25.5.29.28; 27.28.30.31; 30.29. 6.33.32; 34 bliver Kontrollinien; i 35 og 36 blive Spændingerne Nul. Af Fig. 84a b fremgaar det tydeligt, hvilke af Stykkerne der strækkes, og hvilke der sammentrykkes. Ekspl. 62. Bestemmelsen af Diagrammet for den paa Fig. 85 viste Gitterdrager sker aldeles paa samme Maade som i de foregaaende Eksempler, hvorfor den ikke skal omtales nærmere. Man ser af Figuren, at Spændingerne i Diagonalerne, for saa vidt de ikke blive Nul, i ethvert Til- fælde blive meget småa, naar Belastningen tænkes jævn- fordelt over hele Broens Længde. Havde Hovedet været