Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

99 hvorefter Polygonen d . e . k . i kan dannes. Paa lig- nende Maade maa Spændingerne i de øvrige Diagonaler indføres een Gang til i Diagrammet. Hvor de oprindelig ere fundne, ere de tegnede med fulde Linier, hvor de ere gentagne, derimod med punkterede Linier. tf, z,/, w,og r sammentrykkes, medens de øvrige strækkes, s og q maa holde Ligevægt med Reaktionen R, som man faar paa Fig. 82b ved at forbinde s’s og den punkterede q's Endepunkter. Paa samme Maade maa O, p og r danne en Trekant, som angiver Ligevægten mellem disse tre Kræfter. En Prøve paa Tegningens Rigtighed faar man derved, at R og Q samt de punkterede r og q paa Fig. 82b skulle skære hverandre i eet Punkt. Paa Figurerne 83, 84 og 85 er der vist nogle for- skellige Gitterdragere, der som omtalt finde Anvendelse ved Broer. I Figurerne 83 og 84 ere Hoved og Fod parallele, medens derimod Hovedet i Fig. 85 tænkes formet efter en Cirkelbue eller en Parabel. I Knudepunkterne i Dragerens Fod forudsættes der befæstet Tværdragere. Paa Tværdragerne anbringes der Længdedragere og paa disse Brodækket. Belastningen har man i alle tre Eksempler tænkt jævnt fordelt over hele Broens Længde. Der vil saaledes komme til at virke ligestore Kræfter i alle Knudepunkterne i Foden med Undtagelse af de to ved Enderne, hvor der kun vil virke halvt saa store Kræfter lodret nedad som i de øvrige Knuder. Ekspl. 60. I den paa Fig. 83 viste Gitterdrager ere de lodret nedad virkende Kræfter betegnede ved 7, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9. Reaktionerne 10 og 11 blive ligestore og hver af dem lig med Halvdelen af Summen af de givne ydre Kræfter. Efter at Kraftpolygonen 1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11 er tegnet, ere de til de forskellige Knuder svarende Polygoner 7*