Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
98 for Papiret, maa man som i forrige Eksempel finde et andet Punkt af Reaktionen gennem A. Forlænges Q til Skæring med A G i Punktet K, og trækkes en Linie parallel med Q gennem L, der er Midtpunktet af AK, vil denne Linie ved Skæring med den lodrette Linie gennem Midtpunktet af A G give et Punkt M af den søgte Reaktion. A forbindes med M, og den Trekant, som angiver Ligevægten mellem Q og de to Reaktioner 9 og 10, tegnes. 1 Eksempel 57 bleve Reaktionerne 8 og 11 ligestore, fordi Belastningen (Egenvægt og Snevægt) var jævnfordelt over Spærene. Da Snetrykket kun virker paa AD, men ikke paa DG, ville Reaktionerne i A og G blive ulige store, hvorfor de maa bestemmes ved en særlig Kon- struktion. De ere fundne ved en Kraftpolygon med Pol p (Fig. 81 c) og den dertil svarende Stangpolygon I II Ill IV V VI Vil. Paa Fig. 81b er Diagrammet tegnet paa sæd- vanlig Maade, efter at først Kraftpolygonen 7‘ . 7 . 6‘ . 6 . 5* . 5 . 4‘ . 4.3.2.1 . 11 . 10 . 9 . 8 er konstrueret. Man vil se, at de forskellige Ledstykker her blive paavirkede af andre Kræfter end de paa Fig. 80b fundne, idet nogle af Paavirkningerne blive større, men de fleste mindre end de i Ekspl, 57 fundne, hvor Vindtrykket kom fra den anden Side, og Snetrykket var jævnt fordelt over hele Spærfaget. Ekspl. 59. Fig. 82a viser en Væggekran, som er ophængt paa en Mur ved A og B, medens der i C virker en Kraft P lodret nedad. Efter at a og b ere fundne ved den til Knuden C svarende Polygon P . b . a, findes d og c ved Polygonen a . d . c, samt e og f ved Polygonen b . e . f Nu viser det sig imidlertid paa Diagrammet, at e og d, som skulle indgaa i een Polygon, ikke støde sammen; man maa da, hvis man vil have et sammen- hængende Diagram, fra det af e's Endepunkter, hvor f støder til e, tegne en Linie ligestor og parallel med dt