Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
Linierne LC og LA danne en Trekant, der angiver Lige-
vægten mellem disse tre Kræfter. Reaktionen i G er
betegnet ved 9 og Reaktionen i A ved 10.
Tagets Egenvægt samt Snetrykket, som er tænkt
jævnfordelt over Tagfladen, ere fordelte paa sædvanlig
Maade over Spærenes Knuder, og de Paavirkninger, som
herefter komme i disse, ere betegnede ved 1. 2. 3. 4. 5. 6.
og 7, medens Reaktionerne i G og A kaldes 8 og 11.
Paa Fig. 80b er først tegnet Kraftpolygonen 1‘. 1 .
2‘ . 2.3‘. 3.4‘ . 4.5 . 6 . 7.8.9 . 10 . 11, hvorefter de til de
forskellige Knuder svarende Kraftpolygoner ere tegnede
i følgende Orden: 10.11 . 1' . 1 . 12.13; 12.2‘ . 2.15 . 14 ;
13.14 . 16 . 17] 16.15.3‘ . 3 . 19.18] 17.18.20.21] 20.19.4'.
4.23.22] 21.22.24.25] 24.23.5.27.26] 25.26.28.30]
29 bliver Kontrollinien. Spærdelene og Støtterne sammen-
trykkes, medens alle de øvrige Ledstykker strækkes.
Naar Vinden kommer fra den anden Side, bliver Dia-
grammet en Del forskelligt fra det paa Fig. 80b viste,
saaledes som det ses af:
Ekspl. 58. (Fig. 81). Her tænkes Vinden blæsende
fra højre Side, men Opgaven er iøvrigt forskellig fra den
foregaaende derved, at der tænkes liggende Snevægt paa
■den venstre Halvdel af Spærfaget (Læsiden), medens der
paa den højre Halvdel kun virker Egenvægt. Vindtrykkets
Komposant vinkelret paa Spæret D G er her ligeledes be-
tegnet ved O og af samme Størrelse som i Ekspl. 57; det
fordeler sig paa Knuderne paa samme Maade som der, og
•de Tryk i disse, som hidrøre fra Vinden, ere betegnede
ved 4‘, 5‘} 6‘ og 7‘. Da Spærfaget kun er befæstet i A,
inaa Reaktionen gennem G være lodret. Den Linie, hvori
Reaktionen gennem A vil virke, maa altsaa findes ved at
forbinde A med Skæringspunktet mellem Q og den lodrette
Linie gennem G. Da dette Skæringspunkt falder uden-
7