Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
97 Linierne LC og LA danne en Trekant, der angiver Lige- vægten mellem disse tre Kræfter. Reaktionen i G er betegnet ved 9 og Reaktionen i A ved 10. Tagets Egenvægt samt Snetrykket, som er tænkt jævnfordelt over Tagfladen, ere fordelte paa sædvanlig Maade over Spærenes Knuder, og de Paavirkninger, som herefter komme i disse, ere betegnede ved 1. 2. 3. 4. 5. 6. og 7, medens Reaktionerne i G og A kaldes 8 og 11. Paa Fig. 80b er først tegnet Kraftpolygonen 1‘. 1 . 2‘ . 2.3‘. 3.4‘ . 4.5 . 6 . 7.8.9 . 10 . 11, hvorefter de til de forskellige Knuder svarende Kraftpolygoner ere tegnede i følgende Orden: 10.11 . 1' . 1 . 12.13; 12.2‘ . 2.15 . 14 ; 13.14 . 16 . 17] 16.15.3‘ . 3 . 19.18] 17.18.20.21] 20.19.4'. 4.23.22] 21.22.24.25] 24.23.5.27.26] 25.26.28.30] 29 bliver Kontrollinien. Spærdelene og Støtterne sammen- trykkes, medens alle de øvrige Ledstykker strækkes. Naar Vinden kommer fra den anden Side, bliver Dia- grammet en Del forskelligt fra det paa Fig. 80b viste, saaledes som det ses af: Ekspl. 58. (Fig. 81). Her tænkes Vinden blæsende fra højre Side, men Opgaven er iøvrigt forskellig fra den foregaaende derved, at der tænkes liggende Snevægt paa ■den venstre Halvdel af Spærfaget (Læsiden), medens der paa den højre Halvdel kun virker Egenvægt. Vindtrykkets Komposant vinkelret paa Spæret D G er her ligeledes be- tegnet ved O og af samme Størrelse som i Ekspl. 57; det fordeler sig paa Knuderne paa samme Maade som der, og •de Tryk i disse, som hidrøre fra Vinden, ere betegnede ved 4‘, 5‘} 6‘ og 7‘. Da Spærfaget kun er befæstet i A, inaa Reaktionen gennem G være lodret. Den Linie, hvori Reaktionen gennem A vil virke, maa altsaa findes ved at forbinde A med Skæringspunktet mellem Q og den lodrette Linie gennem G. Da dette Skæringspunkt falder uden- 7