Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

110 Ekspl. 72. En Stang af Smedejærn, der er 20 Meter lang og har kvadratisk Tværsnit, er i lodret Stilling fastgjort foroven og bærer i den nederste Ende 30000 kg. Find Kvadratsiden, naar Hensyn tages til Stangens Egenvægt. Smedejærn vejer 7800 kg/m3 og ks = 6 kg/mm2. ^•24ö^0+80000 x = 71,65 mm — ca. 72 mm. Ekspl. 73. Den i Ekspl. 72 nævnte 20 m lange Stang tænkes erstattet ved ti indbyrdes forbundne 2 m lange Stænger. Hvilke Tværsnitsdimensioner maa man i saa Fald give disse Stænger, og hvor stor Besparelse i Mate- riale vilde man opnaa ved at benytte de ti Stænger i Stedet for den ene Stang? 2. Sammentrykning. Virker der i et prismatisk Legemes Akse to ligestore Kræfter ind imod hinanden, idet deres Angrebspunkter ligge i Aksens Endepunkter, siger man, at Legemet paa- virkes til Sammentrykning af de to Kræfter. Disse, hvis Virkning forplanter sig gennem hele Legemets Længde, ville nemlig nærme hvilkesomhelst to paa hinanden føl- gende Tværsnit ind imod hinanden. Ogsaa her vil, lige- som ved Strækning, den ene Kraft kunne erstattes ved en ydre Modstand. Hviler et Legeme, som det paa Fig. 88 viste, paa et Plan B C, medens Legemet ved M, som er det øverste Endepunkt af dets Akse, paavirkes af en ydre Kraft P, maa Planet B C yde en Modstand lodret opad af Størrelse P, da der ellers vilde finde en Bevægelse Sted lodret nedad. Under de ydre Kræfters Virkning vil Legemet, hvis Længde kaldes Z, og hvis Tværsnitsareal