Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

112 som benyttes enten til Bestemmelse af den Kraft, hvor- med man tør sammentrykke en Konstruktionsdel af pris- matisk Form, hvis Tværsnitsdimensioner ere givne, eller til at finde Tværsnitsdimensionerne af et saadant prismatisk Legeme, der udsættes for Sammentrykning af en bekendt Kraft, eller endelig til at finde Paavirkningen pr. Areal- enhed, naar Kraften og Arealet ere bekendte. Ee Erstatter man — i Ligning (16) med den Paavirkning ÅT/, der svarer til Brud, faar man P = A . K(18) For K(, som kaldes Brudgrænsen, er der anført Værdier i Tabel IT. Ligning (18) bruges til Bestemmelse af den Kraft, som vil knuse et Prisme af et bestemt Ma- teriale. Ligningerne (17) og (18) kunne kun anvendes i Tilfælde, hvor man er sikker paa, at der udelukkende finder Sammentrykning Sted, saaledes at Legemet altsaa forkortes uden samtidig at bøjes. Er Legemet langt i For- hold til Tværsnitsdimensionerne, vil der let indtræde en Sidebøjning, og i saa Fald maa der anvendes Formler, i hvilke der tages Hensyn hertil. Forinden man imidlertid gaar nærmere ind paa saa- danne Tilfælde, er der Anledning til at omtale en Størrelse, som forekommer i de Formler, der benyttes, naar Legemet er udsat for at bøjes under Sammentrykningen. Denne Størrelse kaldes Tværsnitsarealets Inertimoment og betegnes ved J. Antages et Areal delt i en overordentlig stor Mængde ganske smaa Arealer (Arealelementer), og multipliceres hvert enkelt Arealelement med Kvadratet paa dets Afstand fra en eller anden Linie (Aksen) i Arealets Plan, kaldes Summen af alle de saaledes dannede Produkter Arealets Inertimoment med Hensyn til den valgte Linie som Akse. Til yderligere Forstaaelse heraf skal man an-