Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

142 Ekspl. 87. Den paa Fig. 107 viste Pladejærnsdrager er simpelt understøttet ved Enderne. Den har et fritlig- gende af 8 m og paavirkes af en jævnfordelt Belastning af 22000 kg. k, = 7,5 kg/mm2. Dragerens Tværsnit skal bestemmes. En saadan Dragers Højde h kan passende sættes til -j1.,- å ylg- af Spændvidden s og dens Kroptykkelse til s, dog ikke gerne mindre end 8 mm. Sætter man h til s, bliver den 660 mm; t = 8 mm. Kaldes det samlede Areal af de to Vinkeljærn og Pladen i Hovedet A, faar man for Inertimomentet af Hovedet og Foden med Hensyn til en vandret Akse gennem Tværsnittets Tyngdepunkt, naar Afstanden mellem Hovedets og Fodens Tyngdepunkter kaldes /zr, tilnærmelsesvis Værdien Jv = 2 . A . W=-A¥ Inertimomentet J2 af Kroppen bliver tilnærmelsesvis og Tværsnittets Inertimoment altsaa J = A h 1 ^i3, 12 hvorved man ifølge (32) vil faa \ 2 Naar hele Højden er 660 mm, kan hx passende sættes til 600 mm. Indsætter man Værdierne for Mb} /z1 og t i Ligningen, finder man A = 4100 mm2. Det paa Fig. 107b viste Tværsnit, som bestaar af en 10 mm tyk Plade og to Stk. Vinkeljærn Profil Nr. 8, samlede ved 20 mm Nitter, vil, idet Nittehullerne trækkes fra, netop have den angivne Størrelse, naar Pladebredden gøres 190 mm. Reg- ner man Tværsnittet nøjagtigt ud, vil man, ved at lade Pladebredden B være ubekendt, af Ligningen