Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
141 Naar den i Fig. 113 viste Bjælke er indspændt ved G, medens der ved H virker en Kraft P lodret nedad, vil Punktet H synke et Stykke under den vandrette Linie P l3 gennem G af Størrelse | -tL d (34) Paavirkes Bjælken af en jævnfordelt Belastning P, bliver tx = f . । = | (35) Er en Bjælke understøttet ved Enderne og i Midten paavirket af P lodret nedad, vil den største Nedbøjning finde Sted her. Den bliver, naar Bjælkens fritliggende er /, D/3 p/3 zi = A • I £j ~ Er Kraften jævnfordelt over hele Længden, bliver Ned- bøjningen i Midten P P PI3 /. — 5 1 1 1 — 5 - -- (37) i — y • t’b ■ y • £• y — £ j • v ’ EkspL 86. En Aksel af Smedejærn af Længde 4,2 m er simpelt understøttet ved Enderne og modtager i Punkter, der ligge 1 m, 2,2 m og 3,2 m fra Akslens ene Ende, Tryk lodret nedad paa henholdsvis 1000 kg, 2000 kg og 800 kg. Find Akslens Diameter, naar ks = 3 kg/mm2. Reaktionerne blive ca. 1895 kg og ca. 1905 kg. Da Forskydningen skifter Fortegn i det Tværsnit, hvor de 2000 kg virke, vil Bøjningsmomentet blive størst med Hensyn til dette, nemlig Mi, = 2991000 kgmm. J = ^-d4:; y = 4- d. Ved at indsætte disse Værdier 64 2 i Ligning (32), faar man 2991000 = 3 . d3\ d = 216 mm.