Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

140 Konstruktionsdel benytte den af de to sidst anførte Lignin- k kt ger, som giver størst Værdi for J. Naar — \ , maa ys = yt altsaa den første benyttes, og i modsat Fald den anden. Ere derimod Tværsnittets Størrelse og Form givne, maa man til Bestemmelse af de bøjende Paavirkninger, som man tør udsætte Konstruktionsdelen for, benytte den af Ligningerne, som giver den mindste Værdi af Mb.*) Af Ligningerne (32) og (33) fremgaar det, at jo større Mb bliver, desto større bliver ogsaa J. Deraf følger, at man, naar en Aksel eller Bjælke, som udelukkende paa- virkes af Kræfter vinkelrette paa Længderetningen, skal have samme Tværsnitsareal paa alle Steder, maa bestemme Tværsnittet efter det Sted, med Hensyn til hvilket Mb er størst. Vil man tillige tage Hensyn til den i Tværsnittet virkende forskydende Kraft, som dog i Almindelighed har meget ringe Indflydelse paa Dimensionerne, gør man det paa den i Afsnittet „Sammensatte Paavirkninger“ angivne Maade. Naar Akslen eller Bjælken ikke overalt skal have samme Tværsnitsareal, maa man bestemme Tværsnittene paa de forskellige Steder efter de Bøjningsmomenter, som virke med Hensyn til vedkommende Sted. Forinden der anføres specielle Eksempler paa Anven- delsen af det i nærværende Afsnit udviklede, skal man endnu omtale de Formforandringer, som Konstruktionsdele, der paavirkes paa de nedenfor angivne Maader, undergaa. Formlerne ere udledede ved den højere Matematik. *) Anni. Det er netop paa Orund af den ved lange Søjlers Belastning indtræ- dende Bøjning, at Inertimomentet kommer til at indgaa i de Formler, som benyttes til Bestemmelse af Søjlernes Tværsnitsdimensioner, naar der skal tages Hensyn til Bøjningen, samt at man maa bestemme Inertimomentet med Hensyn til en Linie, som gaar gennem Tværsnittets Tyngdepunkt og staar vinkelret paa den Retning, i hvilken Sojlen lettest vil bøje sig.