Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
den Størrelse, som under Afsnittet om Sammentrykning
er kaldt Tværsnittets Inertimoment med Hensyn til MM
som Akse, og som betegnes ved J. Ved Indførelse af J
bliver Ligningen til
(30)
Lys
Havde man, den Gang Udtrykkene for de vandrette
Modstande mod Strækning og Sammentrykning bleve
fundne, i Stedet for at indføre ys og es, indført yt og e t,
hvor y{ angiver Afstanden fra den neutrale Akse til de
yderste Fibre paa Legemets konkave Side og et disse
Fibres forkortelse, vilde man have faaet Ligningen
(31)
Lyt
De to for Mb fundne Udtryk ere ganske analoge og
gælde begge indenfor Proportionalitetsgrænsen.
Skal man bestemme, hvilke Tværsnitsdimensioner man
bør give Konstruktionsdele, der udsættes for bøjende
Kræfter, eller omvendt, hvilke bøjende Kræfter man tør
lade virke paa Konstruktionsdele af givne Tværsnitsdimen-
sioner, maa man ligesom ved Strækning og Sammentryk-
ning i Stedet for
Ees
L
indføre
den tilladelige Paavirkning
ks for Strækning
og
i Stedet
for
E et
L
den tilladelige Paa-
virkning kt for Sammentrykning.
Derved blive Ligningerne (30) og (31) henholdsvis til
k l? i
Mb=~J (32) og M/>=z ' j' (33)
JVj yt
Naar de bøjende Kræfter ere givne i Størrelse, Ret-
ning og Beliggenhed, hvorved Mb kan findes, maa man til
Bestemmelse af Tværsnitsdimensionerne af vedkommende