Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
139 den Størrelse, som under Afsnittet om Sammentrykning er kaldt Tværsnittets Inertimoment med Hensyn til MM som Akse, og som betegnes ved J. Ved Indførelse af J bliver Ligningen til (30) Lys Havde man, den Gang Udtrykkene for de vandrette Modstande mod Strækning og Sammentrykning bleve fundne, i Stedet for at indføre ys og es, indført yt og e t, hvor y{ angiver Afstanden fra den neutrale Akse til de yderste Fibre paa Legemets konkave Side og et disse Fibres forkortelse, vilde man have faaet Ligningen (31) Lyt De to for Mb fundne Udtryk ere ganske analoge og gælde begge indenfor Proportionalitetsgrænsen. Skal man bestemme, hvilke Tværsnitsdimensioner man bør give Konstruktionsdele, der udsættes for bøjende Kræfter, eller omvendt, hvilke bøjende Kræfter man tør lade virke paa Konstruktionsdele af givne Tværsnitsdimen- sioner, maa man ligesom ved Strækning og Sammentryk- ning i Stedet for Ees L indføre den tilladelige Paavirkning ks for Strækning og i Stedet for E et L den tilladelige Paa- virkning kt for Sammentrykning. Derved blive Ligningerne (30) og (31) henholdsvis til k l? i Mb=~J (32) og M/>=z ' j' (33) JVj yt Naar de bøjende Kræfter ere givne i Størrelse, Ret- ning og Beliggenhed, hvorved Mb kan findes, maa man til Bestemmelse af Tværsnitsdimensionerne af vedkommende