Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

147 af Halvcirklens og Rektanglets Inertimomenter bestemmes Figurens Inertimoment uden stor Vanskelighed. Det vil for et 1 m bredt Stykke være J — ca. 1170000 . ul. J 1170000 oonnn s mm4; altsaa bliver =——-------= ca. 38000 mm8. y 30,7 6 Bølgeblikket er saaledes tilstrækkelig stærkt. Ekspl. 91. En Støbejærnsdrager af det paa Fig. 117 viste Tværsnit er indspændt i den ene Ende og har et fritliggende af 1 m. Med hvor stor jævnfordelt Vægt tør man belaste Bjælken? Tværsnittets Tyngdepunkt bestemmes ved Ligningen 105 . 25 . 12,5 + 130 . 25 . 65 = 25 . 235 . v, hvoraf y = 41,5 mm; altsaa er y‘ — 88,5 mm. Inertimornentet med Hensyn til X X bliver |(130.41,53 + 105.16)B8+ 25.88, B8) = 9037000 mm4. Naar ks — 3 kg/mm- og kt = 6,75 kg/mm2, vil L J 3.9037000 , J 6,75.9037000 k‘-y= 41,5 °g 88,5 • Man ser let, at det første af disse Udtryk er det mind- ste, og Ligningen til Bestemmelse af P vil altsaa være | . 1000 . P = 3 ’ 903/000; /> — 1306 kg. 41,5 Naar Støbejærnsbjælkcr ønskes anvendte, er det meget almindeligt, at man lader deres forskellige Tværsnit variere saaledes, at de netop svare til de i dem virkende Spæn- dinger, da man paa den Maade forbruger mindst Materiale. Paa Fig. 118 er der vist en i den ene Ende fastspændt Bjælke af fritliggende /. Den antages belastet af en jævn- fordelt Byrde P, og den skal have rektangulært Tværsnit. Ser man ligesom i alle de foregaaende Eksempler bort fra den i de enkelte Tværsnit virkende forskydende Kraft, bliver der kun at tage Hensyn til Bøjningsmomentet. 10*