Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
bøje den i Midten indspændte Plade opad, og det farligste
Tværsnit vil være Tværsnittet KL.
Bøjningsmomentet med Hensyn til dette vil blive Pro-
duktet af Reaktionen paa den med BCDE betegnede Del
af Grundfladen og £ B C, altsaa er
,, 21000 . 115 . 115
=
= 315600 kgmm.
440 . 2
Den Afstand, hvori Trapezets Tyngdepunkt 7\ ligger
fra dets største Side (se Side 33), er
2 . 240 + 440 __ A
240 + 440 — ’302 ‘
a — t • i t •
Trapezets Areal Av = 227 t og Rektanglets Areal
A2 = 147 t.
Da Rektanglets Tyngdepunkt T2 ligger i Afstanden t
fra Tværsnittets underste Side, findes det fælles Tyngde-
punkt 7"s Afstand y herfra ved Ligningen
y (227 t 4- 147 /) = 227 t . (),636 t + 147 t . 0,166 /,
hvoraf y = 0,446 t.
Trapezets Inertimoment med Hensyn til MM bliver
ifølge Tabel V
T 2402 + 4 . 240.440 + 4402 23 „ o A
36 (440 240) ’ 83 Z — ’153 ’
og dets Inertimoment med Hensyn til Aksen XX gennem
det fælles Tyngdepunkt
— S,153 fi -j- 227 /(«—{— 0,333 t — v)- — 8,153 -j-
227 t (0,802 t 4” 0>333 - 0,446 0“ = ^,263 ^3-
Rektanglets Inertimoment med Hensyn til Liniert NN
bliver
Jr = yy • 440.0,3gg8 /3 = 1,353 ^3>
og dets Inertimoment med Hensyn til den neutrale Akse
XX bliver
J'r — 0,153 /3 -j- 147 t (y — 1,66 /)- — 0,153 /3 +
147 t (0,440 t — 0>166 ~ 11>683 ^3-