Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

154 Tværsnittet KL's Inertimoment med Hensyn til XX bliver altsaa <7 = j11 ‘ 'r = 16,263 “F 1 1 >683 — 27,946 ^3‘ Ved i Momentligningen Mi, =z ks . — at sætte M\, = 343700, J = 27,95 /3, ks = 3 kg/mm2 og 97 _ /3 v — 0. < t. faar man 315600 = 3 . . , I /315600.0,446 hvoraf t = \ =40,97 “ 0 • 1>95 / kan passende gøres <50 mm, hvorved mm. -3- / = 16,7 mm- ■| t bør aldrig være under 16 mm. Hvorvidt der maatte være Fare for, at Pladen brydes efter en Linie vinkelret paa en af Diagonalerne, kan let undersøges bagefter. 5. Vridning. Naar et prismatisk Legeme er indspændt i et af dets Tværsnit, medens der i et andet Tværsnit paa en Arm gennem dettes Tyngdepunkt virker to parallele og lige- store Kræfter i modsatte Retninger, paavirkes Legemet til Vridning paa det Stykke, som ligger mellem Tværsnittene. Paa Fig. 127 ville altsaa Kræfterne P, der virke i Tvær- snittet ved C paa Armen R, paavirke det prismatiske Legeme B C, som er indspændt ved B, og hvis Længde er Ly til Vridning paa Stykket mellem B og C. I Stedet for Indspændingen ved B kan der her virke et Kraftpar af samme Størrelse som Kraftparret i C, men i modsat Retning. Kraftparret i C vil søge at forskyde Legemets enkelte Tværsnit paa en saadan Maade i Forhold til hver- andre, at deres Tyngdepunkter vedblive at ligge i Lege- mets Akse. Fig. 128 viser tre tæt ved hverandre liggende Tværsnit A, B og C, hvor Afstanden mellem A og B for-