Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

155 udsættes at være den samme som Afstanden mellem B og C. Antages a, b og c at være tre Punkter i disse I vær- snit, og at de, inden P begynder at virke, ligge i en med Aksen parallel Linie, ville Tværsnittene under Kraftparrets Virkning drejes saaledes i Forhold til hverandre om Lege- mets Akse, af c flytter sig en vis Vinkel i Forhold til />, medens samtidig b flytter sig en ligesaa stor Vinkel i For- hold til a. Men paa den Maade vil c i Forhold til a være drejet en dobbelt saa stor Vinkel som b i Forhold til a. Punktet b er kommet til // og c til c‘. Ogsaa her forud- sætter man ligesom ved Bøjning, at Fværsnittene under Formförändringen vedblive at være plane. Da Pværsnitte- nes Tyngdepunkter ikke forandre Plads, vil fremdeles den i Aksen liggende Fiber ikke modtage nogen Paavirkning. Mod den Vridning, som Kraftparret saaledes frembrin- ger, maa Materialets Sammenhængskraft yde Modstand, og saalænge Legemet vedbliver at forholde sig elastisk, og Paavirkningen altsaa ikke har overskredet Elasticitetsgræn- sen, vil Legemet igen antage den oprindelige Form, naar Kraftparret ophører at virke. Da Formforandringen ind- træder derved, at Tværsnittene forskydes paa hverandre, maa Materialet yde Modstand mocl Forskydning, og man har derfor ved Beregningen af Tværsnitsdimensionerne af prismatiske Legemer tidligere altid benyttet Værdierne fol- den tilladelige Paavirkning kf for Forskydning. Ved Un- dersøgelser, der senere ere foretagne over Materialernes Modstandsevne mod forskellige Paavirkninger, har det vist sig, at nogle Materialer anstrænges mere ved at paavirkes til Vridning end ved at udsættes for almindelig Forskyd- ning. De tilladelige Paavirkninger k„ for Vridning lindes for Smedejærns, Staals og Støbejærns Vedkommende an- givne paa Tabel III. Jo længere de enkelte Fiberelementer ligge fra Tyngde- punktet, desto mere ville de,, naar Legemet vrides, fjernes