Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

159 Ere Akslerne derimod lange, vil det Tilfælde kunne indtræde, at de to Tværsnit, mellem hvilke Vridningen finder Sted, selv om Akslen maatte være stærk nok, ville drejes mere end tilladeligt i Forhold til hinanden. Denne Snoning af Akslerne maa holdes indenfor en passende Grænse, og det kan kun opnaas ved at bestemme Tværsnittet, ikke af Hensyn til Styrken, men af Hensyn til Stivhed en. Som bemærket ville efter hinanden følgende Tværsnit, der ligge tæt opad hinanden og i ligestore indbyrdes Afstande, forskydes det samme Stykke i Forhold til hin- anden, hvad enten Tværsnittene ligge paa det ene eller det andet Sted af det prismatiske Legeme. Denne For- skydning af to Nabotværsnit i Forhold til hinanden er meget ringe, men da Forskydningerne opsummere sig, kunne de to Tværsnit, i hvilke de ydre Kræfter angribe, blive drejede et kendeligt Stykke i Forhold til hinanden. Den Vinkel, som det ene Tværsnit drejes i Forhold til det andet, kaldes Vridningsvinklen. Den udtrykkes i Grader og betegnes ved d (se Fig. 131). Længden m af den til d svarende Cirkelbue, hvis Centrum ligger i Tyngde- punktet og hvis Radius er 1, findes af Proportionen a d . i- 71 = ——, hvoraf ic — 2u.t 360’ 180 De yderste Fiberelementer, som ligge i Afstanden /> fra T, ville altsaa drejes en Buelængcle k d/> ISO " Vridningsvinklen vil foruden at Afstanden mellem de to omtalte Tværsnit i høj Grad athænge af Materialets Art og Beskaffenhed, og man maa derfor ogsaa her lige- som ved Strækning og Sammentrykning indføre den saa- kaldte Elasticitetskoefficient. Ved Elasticitetskoeffici- enten for Forskydning G forstaar man den Kraft