Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
161 95 omtalte Borestang være, naar man ønsker at byde Mate- rialet i det højeste 2,4 kg/mm2. Kaldes Kvadratsiden x, har man 800.32 — 2,4 - ^x8 V 2, hvoraf x = 35,64 mm. Ekspl. 97. En Cylinder af blødt Staal af Længde 2 ni er indspændt i den ene Ende og paavirkes til Vridning ved en i den anden Ende anbragt Kraft paa 300 kg, som virker paa en Arm al Længde 0,6 m. Hvilken Diameter maa man give Cylindren, naar kv = 2,4 kg/mm2? Hvor stor bliver Vridnings vinklen? G = 8000 kg/mm2, M„ = 300 . 600 = 180000 kgmm. Ved P ormel (41) faar man 180000 = 2,4 . ^d8 — ^~-d8, hvoraf d = 72,i, mm. Ib o Hvis man giver Cylindren en Diameter af 73 mm, bliver Vridningsvinklen 180 180000.2000.32 k ’ 8000.734 . - — ca- 0,925°' Paa en Længde af 2 m tillader man imidlertid kun en Snoning af 0,5°, og Diametren maa altsaa beregnes efter Stivhedshensynet. Indsætter man d = 0,5 i Ligning (44), faar man 0,5 = 180 180000.2000. 8000. d — 80,5 mm. Giver man Cylindren denne Diameter, ville de yderste S Fibre iaa en Paavirkning s, som findes af Mb = — . X. c QK .3 180000 = 5 , hvoraf s = 1,446 kg/mm2. O 11