Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
95 omtalte Borestang være, naar man ønsker at byde Mate-
rialet i det højeste 2,4 kg/mm2.
Kaldes Kvadratsiden x, har man
800.32 — 2,4 - ^x8 V 2, hvoraf x = 35,64 mm.
Ekspl. 97. En Cylinder af blødt Staal af Længde 2 ni
er indspændt i den ene Ende og paavirkes til Vridning
ved en i den anden Ende anbragt Kraft paa 300 kg, som
virker paa en Arm al Længde 0,6 m. Hvilken Diameter
maa man give Cylindren, naar kv = 2,4 kg/mm2? Hvor
stor bliver Vridnings vinklen?
G = 8000 kg/mm2, M„ = 300 . 600 = 180000 kgmm.
Ved P ormel (41) faar man
180000 = 2,4 . ^d8 — ^~-d8, hvoraf d = 72,i, mm.
Ib o
Hvis man giver Cylindren en Diameter af 73 mm,
bliver Vridningsvinklen
180 180000.2000.32
k ’ 8000.734 . -
— ca- 0,925°'
Paa en Længde af 2 m tillader man imidlertid kun en
Snoning af 0,5°, og Diametren maa altsaa beregnes efter
Stivhedshensynet.
Indsætter man d = 0,5 i Ligning (44), faar man
0,5 =
180 180000.2000.
8000.
d — 80,5 mm.
Giver man Cylindren denne Diameter, ville de yderste
S
Fibre iaa en Paavirkning s, som findes af Mb = — . X.
c QK .3
180000 = 5 , hvoraf s = 1,446 kg/mm2.
O
11