Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

 162 6. Sammensatte Paavirkninger. a) Tværsnittet paavirkes samtidig til Bøjning og Forskydning. Naar en Konstruktionsdel paavirkes til Bøjning, vi! den i de fleste Tværsnit samtidig paavirkes til Forskyd- ning. Hertil er der under Afsnittet om Bøjning ikke taget noget Hensyn, fordi Forskydningen i Almindelighed ikke spiller nogen stor Rolle i Sammenligning med Bøj- ningen, blandt andet fordi den ofte er mindst for det Tværsnit, for hvilket Bøjningen er størst. Imidlertid er Forskydningen dog undertiden størst for det Tværsnit, med Hensyn til hvilket Bøjningsmomentet er størst, og i saa Fald kan der være nogen Grund til at tage Hensyn til den. Man kan gøre det paa den Maade, at man be- regner, hvor stort et Areal der behøves til at modstaa Forskydningen, og dette Areal tænker man sig borte med Halvdelen paa hver Side af den neutrale Akse, eftersom Fibrene her kun i ringe Grad paavirkes til Bøjning. Der- efter undersøger man, om den Del af Tværsnittet, som bliver tilbage, er tilstrækkelig stor til at modstaa Bøj- ningen. Dette skal blive nærmere oplyst ved et Eks- empel, hvorved man tillige vil kunne faa et Indtryk af, hvilken Indflydelse det faar paa Tværsnittets Størrelse,, om man tager Hensyn til Forskydningen eller ikke. Ekspl. 98. En Støbejærnsdrager, der er indspændt i den ene Ende, har et fritliggende af 1 m og belastes af en jævnfordelt Vægt .paa 1350 kg. Dragerens Tværsnit skal være et Rektangel, saaledes at Bredden af dette gennem hele Dragerens Længde er konstant, nemlig 70 mm, medens Højden varierer saaledes, at Tværsnittene netop yde til- strækkelig Modstand mod de i dem virkende Spændinger. Hvis man ikke tog Hensyn til Forskydningen, vilde Drageren blive et tresidet Prisme af den paa Fig. 118