Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

166 til Strækning hidrørende fra S, dels en Paavirkning ÆZvs - ‘ ligeledes til Strækning og hidrørende fra Bøjnings- fj momentet Mb. Sættes den samlede Paavirkning til Stræk- ning lig med ks, faar man Mi v. S / 7 ' 7 ’ " + A = ksy hvoraf Mi, = ( k,5 . (47) J A \ A J y s De yderste Fiberelementer paa Legemets konkave Side ville paavirkes til Sammentrykning af ialt Mi, . y{ S J ~A' Sættes denne Størrelse lig med ki} faar man Mh 7'V/ — SA=kiy hvoraf Mb = (kf . (48) J -ri \ Si / V t Her maa man ved Dimensionsbcstemmelsen benytte den af Formlerne (47) og (48), som giver den største Værdi. Ekspl. 99. Paa den i Ekspl. 42 (se Side 78) omtalte armerede Bjælke virker der i B 2400 kg og i C 1800 kg, begge lodret nedad. Disse Tryk forudsættes at hidrøre dels fra en over hele Bjælken AD jævnfordelt Belastning af 5400 kg, dels fra et enkelt Tryk af 600 kg i B. Betragtes Stykket B C, ser man, at dette dels vil paa- virkes til Sammentrykning af 7400 kg og dels til Bøjning af en Belastning paa 1800 kg jævnfordelt over Bjælkens fritliggende, der er 3 m. Da Belastningen er jævnfordelt, findes det farligste Tværsnit i Bjælkens Midte. Bøjningsmomentet med Hen- syn til dette Tværsnits Tyngdepunkt bliver Mb = . 1800 . 3000 = 675000 kgmm. Skal Bjælken være af Egetræ, hvor ks = 1,2 kg/mm2 og = O,8o kg/mm2, vil man for de stærkest strakte Fibres Vedkommende ifølge (45) faa