Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
173 medens de første ville paavirkes til Strækning eller til Sammentrykning, eftersom P _Pa y < A ~ J > °’ _ P P a v‘ , . Er —-------- - == 0, (49) -/i J blive de yderst til venstre liggende Fibre upaavirkede. Anvendes dette paa en Liggeflade, hvis Figur er et Rektangel, se Fig. 134a og b, faar man ifølge (49) Trykket maa altsaa ikke komme den indre eller ydre Hvælvkant nærmere end af Hvælvingens Tykkelse, hvis Strækning af Materialet skal undgaas. I dette Tilfælde, altsaa naar a — /z, bliver Størrelsen P P ay A' J ’ som angiver Paavirkningen i de stærkest sammentrykkede Arealelementer, til /-p . p i'1 b h ' b h 3 b h ’ o: netop dobbelt saa stor, som den vilde blive, naar P angreb i Tyngdepunktet. Selv om Materialet ikke tør forudsættes at kunne taale Træk, tillader man dog, at Trykket virker nærmere ved en Hvælvkant end -j- af Hvælvingens Tykkelse, naar blot ikke den tilladelige Paavirkning pr. Arealenhed til Sammentrykning overskrides, idet man i saa Fald forudsætter, at de ydei’ste Fibre paa den modsatte Side ikke yde nogen Modstand. Paa Fig. 135a og b er P vist angribende i et Punkt C, der ligger i en Afstand c 4 h fra den ene Kant. For- holdet vil da være det samme, som om Rektanglet af