Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
medens de første ville paavirkes til Strækning eller til
Sammentrykning, eftersom
P _Pa y <
A ~ J > °’
_ P P a v‘ , .
Er —-------- - == 0, (49)
-/i J
blive de yderst til venstre liggende Fibre upaavirkede.
Anvendes dette paa en Liggeflade, hvis Figur er et
Rektangel, se Fig. 134a og b, faar man ifølge (49)
Trykket maa altsaa ikke komme den indre eller ydre
Hvælvkant nærmere end af Hvælvingens Tykkelse, hvis
Strækning af Materialet skal undgaas.
I dette Tilfælde, altsaa naar a — /z, bliver Størrelsen
P P ay
A' J ’
som angiver Paavirkningen i de stærkest sammentrykkede
Arealelementer, til
/-p . p i'1
b h ' b h 3 b h ’
o: netop dobbelt saa stor, som den vilde blive,
naar P angreb i Tyngdepunktet. Selv om Materialet
ikke tør forudsættes at kunne taale Træk, tillader man
dog, at Trykket virker nærmere ved en Hvælvkant end -j-
af Hvælvingens Tykkelse, naar blot ikke den tilladelige
Paavirkning pr. Arealenhed til Sammentrykning overskrides,
idet man i saa Fald forudsætter, at de ydei’ste Fibre paa
den modsatte Side ikke yde nogen Modstand.
Paa Fig. 135a og b er P vist angribende i et Punkt C,
der ligger i en Afstand c 4 h fra den ene Kant. For-
holdet vil da være det samme, som om Rektanglet af