Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

175 parallel med AB, den anden vinkelret derpaa, vil den første, hvis Størrelse er P sin r, søge at bevæge L henad AB, medens derimod den lodrette Komposant P cos v vil trykke L ind imod AB og derved mellem de hinanden berørende Flader frembringe en Gnidningsmodstand (Prik- tionsmodstand), der vil modvirke Z/s Bevægelse henad AB. Størrelsen af denne Gnidningsmodstand er, som be- kendt fra Fysikken, proportional med det paa de be- rørende Flader vinkelrette Tryk, idet den er Produktet af dette Tryk og den saakaldte Gnidningskoefficient (Frik- tionskoefficient) f hvis Størrelse afhænger af de Materialer, hvoraf de to Legemer bestaa, og af de berørende Pladers Beskaffenhed. Gnidningsmodstanden vil altsaa i det paa Fig. 136 viste Tilfælde være f.Pcosv. Naar f.Pcosv P sin v eller, hvad der er det samme, naar / tg v, vil det ene Legeme ikke glide paa det andet, men er /’. P cos v <^P sin v eller f < tg v, vil Glidning finde Sted. Den mindste Vinkel, som P kan danne med Perpen- dikulæren, naar Glidning skal kunne tinde Sted, vil altsaa, naar denne Værdi af v betegnes ved g, være bestemt ved / P cos g = P sin g, hvoraf / = tg g. g kaldes Gnidnings vinklen. Det er netop den Vinkel, som den plane Overflade af et Legeme, bestaaende af det ene Materiale, vil danne med det vandrette Plan i det Øjeblik, da et paa det liggende Legeme, dannet af det andet Materiale, vil begynde at glide nedad Pladen. Glidningen vi] altsaa kun finde Sted, naar v>g. Alle de Linier, som gennem Kraftens Angrebspunkt kunne anbringes saaledes, at de danne Vinklen g med den vinkelrette paa de berørende Flader, ville være Frem- bringere i den saakaldte Gnidningskegleflade (Friktions- kegleflade). Gnidningskoefficienten / vil ved almindelig Murværk, med Kalkmørtel ligge mellem 0,6 og 0,75, hvortil svarer