Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

191 paa enhver af Murene blive det samme, som om den anden Mur ikke fandtes. Dette indses saaledes: AE be- tegner Skilleplanet for det Jordprisme med Grundflade ABE, som vilde trykke paa AB, hvis CD ikke fandtes. Af dette Prisme vil, naar Muren CD staar som paa Figuren, et Prisme med Grundflade C E F bortskæres. Et ligesaa stort Jordprisme med Grundflade F C G vil imidlertid trykke mod Muren CF, og denne maa herimod yde en ligesaa stor Reaktion, der vil forplante sig gennem Jordmassen og sammen med Prismet AFCB udøve et Tryk paa A B af samme Størrelse som det Tryk, Prismet AEB vilde udøve. Ekspl. 105. En Beklædningsmur er 1,25 m høj og har foroven en Bredde af 0,S2 m. Den har paa Forfladen en Hældning af og paa Bagfladen af Muren skal be- grænse en Jordmasse, som bestaar af rent fugtigt Sand. Ovenpaa denne Jordmasse hviler der en tilfældig Belast- ning af 1000 kg/m2 (Fig. 146a°sb). Gnidningsvinklen for Sandet kan regnes til 32°. Skille- planet bliver EB. Sandets Vægt er 1600 kg/m3. Den tilfældige Belastning vil altsaa svare til en Sandhøjde af 0)625 m- AE = a — o,8 m; v = 101,4°. Man har først behandlet Muren i dens fulde Højde. Jordmassen vil ifølge (55) udøve et Tryk vinkelret paa A B af Størrelse 7; = |.1600.(l 4-2:0’-«25) o,82 sin 101,4° = ca. 1000 kg, 1,25 1 som vil angribe i L i en Afstand fra B, der er D T i 1’25 I 1,8 7 5 । / -i ™ 75 — T • ” . i • 1>275 — U>53 m‘ I>25 T J >25 Muren antages at skulle være af Granit. Et 1 m langt Stykke af den vil da veje