Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

16 eller Millimeter, kaldes Momentet altsaa Kilogram-Meter, Kilogram-Centimeter eller Kilogram-Millimeter, der betegnes ved henholdsvis kgm, kgem og kgmm. Da der i Momentet indgaar baade en Kraft og en Linie, vil det ved den grafiske Fremstilling være nødvendigt, foruden en Kraftmaalestok, ogsaa at have en Maalestok for Længder, en Længdemaalestok. Virke to Kræfter af samme Størrelse til Omdrejning om et Punkt, vil altsaa Momentet være størst for den Kraft, der ligger længst fra Punktet. Ere Kræfterne ulige store, men ligge i samme Afstand fra Punktet, virker den største Kraft med størst Moment. Ligger Momentpunktet i Kraftens Linie, er Momentet Nul. Ligesom Kræfter regnes ogsaa Momenter med Fortegn, saaledes at alle Momenter, der virke til Omdrej- ning i samme Retning, faa samme Fortegn. Virker der igennem to fastbundne Punkter A og B (Fig. 18) to Kræfter af samme Størrelse P, men i modsat Retning, vil Summen af disse Kræfters Momenter med Hensyn til et hvilketsomhelst Punkt i Planet være konstant □ : have samme Størrelse, hvor Momentpunktet end ligger. Vælger man til Momentpunkt O, hvis Afstande fra de to Kræfter ere 7 og m, vil Summen at Momen- terne være Pm — Pl= P — Z) = P a. dier Produktet af en af de ligestore Kræfter P og Afstanden a imellem dem. Vælger man O liggende imellem Kræfterne, ville begge Momenter faa samme Fortegn, og Størrelsen indenfor Parantesen altsaa blive en Sum af Størrelse a. De to ligestore Kræfter siges at danne et Kraftpar (Svingkraft).