Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

39 Et noget nøjagtigere Resultat vilde selvfølgelig være opnaaet, ifald man havde behandlet Arealerne mellem au og ax samt mellem a7 og a8 hvert for sig efter „Simpsons Formel" ved her at dele m i f. Eks. seks ligestore Dele. 2. Understøtningspunkter og disses Modstande. Naar et System af givne Kræfter ikke er i Ligevægt, vil en Bevægelse af Systemet finde Sted, hvis der ikke ydes tilstrækkelig Modstand herimod i eet eller flere Punkter. Disse Punkter, dei' kaldes Understøtningspunkter, kunne enten være simple Understøtningspunkter, Om- drejningspunkter eller Indspændinger. De Mod- stande eller, som de ogsaa kaldes, Reaktioner, som Under- støtningspunkterne yde, ere selv Kræfter. De simple Understøtningspunkter kunne kun yde Modstand mod Tryk og kun i een bestemt Retning, nemlig vinkelret paa den understøttende Flade, medens Omdrej- ningspunkter kunne gøre Modstand i alle Retninger saavel mod Tryk som mod Træk. Indspændinger kunne yde Modstand i alle Retninger og tillige modsætte sig en Drejning af Systemet. Er der eet Understøtnings punkt, vil Betingelsen for Ligevægt være, at Resultanten af de givne Kræfter gaar gennem dette Punkt. Det kan være et simpelt Under- støtningspunkt, naar Resultantens Linie virker vinkelret ind imod den understøttende Flade, men ellers maa det være et Omdrejningspunkt. Gaar Resultanten ikke gennem Understøtningspunktet, vil Modstanden vel være lige saa stor som Resultanten af Kræfterne og modsat denne, men den vil virke i en med Resultanten parallel Linie, hvor- ved Resultant og Modstand komme til at danne et Kraft- par, hvorfor Understøtningen maa være en Indspænding. Har Konstruktionen to Understøtningspunkter, kunne disse enten være simple Understøtningspunkter eller